Simon Staun
Rodeo

Otte sekunder er lang tid

Vi gør egentlig bare stop på hovedgaden i Cody, fordi min kammerat skal kigge efter en ægte Stetson-cowboyhat. Da han betaler, spørger de overordentligt venlige ekspedienter, om vi da virkelig har tænkt os at køre direkte til Yellowstone uden at opleve byens største specialitet.

Nu ved vi ikke lige, hvad byens specialitet er, så vi tøver en smule, indtil de overraskede svarer, at det da er deres rodeoshow. Det såkaldte Buffalo Bill Cody Stampede Rodeo. Og det er så dér, at vi ikke skulle have spurgt, hvorfor det hedder Buffalo Bill. Ud over at være en sand westernhelt, var han tilfældigvis grundlægger af denne charmerende flække.

Vi undskylder vores uvidenhed og køber straks to billetter og iler til udkanten af byen, hvor vi fra flere hundrede meters afstand kan lugte dyrene og høre speakeren gejle publikum op, inden de første aktører skal i gang.

Siddepladserne er fyldt med Bud Light-drikkende cowboyhatte, der ser forbavsende lokale ud. Men heldigvis er der også et afsnit med en gruppe japanere, så vi får vished for, at vi ikke er helt fremmede dyr alene i flokken.

Livsfarligt job

Musikken, der tonser ud af højttalerne, er på ingen måde country. Det er Korn, AC/DC og Disturbed så skælvende højt, at kalvene ude bagved i båsene må få kolde klove.

Men det får stemningen til at koge, inden de første vovehalse kaster sig ud i livsfarlig tyreridning, som bestemt ikke er en sport for sarte sjæle. Det ser vanvittigt ud, når det gigantiske, muskuløse dyr spjætter, sparker og spænder hver eneste muskel i forsøget på at få sin uønskede gæst tyret af ryggen.
Det lykkes stort set hver gang. Og oftest inden for blot få sekunder. Hvorefter det bliver rigtigt spændende, når tyrens klove flænser luften få centimeter fra ansigtet på cowboyen, der forståeligt har travlt med at finde hen til metalhegnet og komme i sikkerhed. Tænk at udsætte sig selv for den fare dagligt. De er skøre, de amerikanere!

Selv om en tyr vejer pænt meget mere end en hest, er det faktisk bareback riding, der er den farligste disciplin inden for rodeo. Rytterne må nemlig kun holde fast med den ene hånd i en læderstrop spændt fast til sadlen og hverken røre hesten eller andet i de otte, voldsomme sekunder, han skal holde sig på dyret.

Dagens vinder bliver den 28-årige Shawn Molder oprindeligt fra Redmond i Oregon. Den ungdommeligt udseende mand griner lidt, da han bagefter bliver spurgt, om han aldrig er bange.

- Jeg har aldrig været bange. Den dag man bliver det, skal man stoppe og hænge sadlen på væggen, fortæller han.

Men han er også vokset op på ryggen af et dyr. Allerede som treårig begyndte han at ride på familiens får, inden han som femårig gik over til kalve, heste og senere tyre.

- Jeg har stort set redet på alt, hvad der kan rides på. Men bareback riding er min favoritsport, og jeg har efterhånden vundet en del turneringer. Når man er arbejdsmand til daglig, betyder det meget at vinde 1200 dollars på én aften. Det er næsten en månedsløn. Til de helt store turneringer kan en førsteplads give hele 10 gange så meget, hvilket kan redde et helt års økonomi for min familie, siger Shawn Molden og peger på de to sønner og kæresten Kathy, der smiler stolt til sin egen cowboyhelt.

Rodeo i blodet

Selv om det er hamrende hårdt at ride i et rodeo, kalder Shawn det for sin «afslapningstid«.

- Jeg arbejder hver dag fra 7 til 16, og ofte er jeg ret smadret bagefter. Men det er her, jeg slapper af, selv om det ser hårdt ud. Jeg træner tre-fire timer om dagen for at holde mig i form til de mange turneringer, jeg bliver inviteret til at deltage i, fortæller han.

Rodeo kan ikke sammenlignes med andre sportsgrene i USA. Og især de kategorier, hvor man er ene mand mod "bæsterne" tiltaler Shawn.

- Det bedst adrenalinrush får man, når man kæmper ene mand mod eksempelvis heste eller tyre. På en måde dyster man kun mod sig selv. Personligt kan jeg godt lide, at man kun er afhængig af sig selv. Det betyder, at man hver eneste dag skal yde det maksimale, forklarer Shawn med en dialekt så tyk, at man kan skære skiver af den.

Selv om han ofrer alt i "ringen", er det sjældent, han kommer til skade.

- Selv om det ser voldsomt ud, er det sjældent at nogen kommer alvorligt til skade. Men selvfølgelig sker det. Enhver kan regne ud, at det er farligt at komme tæt på en tyr i dårligt humør. Men dem, der rider på tyre har det lige som mig. De kan ikke lade være, fordi de har rodeo i blodet.