Min far fortæller ind imellem, at der fra hele hans barndom og
ungdom er én dag, der skilder sig ud
fra mængden. Den dag John F. Kennedy blev skudt i Dallas i
1963.
Da jeg så fly nummer to ramme det andet tårn, tror jeg, at jeg
havde det på samme måde som min
far, da han så riffelprojektilet bore sig gennem den 35.
amerikanske præsidents ansigt.
Jeg tror, de fleste danskeres liv og syn på verden ændrede sig
efter 11. september 2001. Derfor tænkte
jeg, at det i forbindelse med 10-årsdagen kunne være interessant at
tale med de mennesker, der oplevede angrebet på tæt hold:
Newyorkerne. En ufattelig broget flok af mennesker. Det er den
eneste by i hele verden, hvor samtlige nationaliteter og religioner
er repræsenteret.
Det mærker og ser man tydeligt, når man går fra Harlem på det
nordlige Manhattan gennem Central Park ned til Chelsea, Soho,
Greenwich, China Town, Little Italy og videre ned mod downtown og
Ground
Zero.
Sammen med fotograf Carsten Bundgaard tog jeg til New York for
at finde lokale, der var villige
til at berette om, hvad 11. september 2001 har betydet for deres
liv.
Vi mødte mange, der stadig var for påvirkede til at tale om
begivenhederne. Folk, hvis plagede
ansigtsudtryk med det samme fortalte os, at familiemedlemmer eller
nære venner var blandt de 3000,
som omkom.
Fælles for hovedparten af dem, der ville tale med os, var, at de
sagde: "Vi er kommet videre. Vi kan ikke hænge fast i fortiden. Med
guds hjælp kan man klare alt, og newyorkerne er de hårdeste i hele
verden
at knække. De rejser sig altid igen, uanset hvad man gør ved
dem".
Alle artikler er samlet i særtillægget, der kan åbnes som pdf ved at klikke til højre for denne tekst. Stor tak til Carsten Bundgaard for en fantastisk rejse og sublime billeder.