Den svenske sanger Lisa Nilssons smukke sang "Himlen runt hörnet" er en perfekt beskrivelse af et forrygende, svingende ophold i Chicago, hvor der bogstaveligt talt lå en himmelsk bluesklub lige rundt om hjørnet fra mit ellers ekstremt gennemsnitlige motel.
Spillestedet "Blue Chicago", der har en tvilling ikke langt derfra, er ikke meget større end et gennemsnitligt dansk værtshus med rygeforbud. På de fleste hverdagsaftner er der så stuvende fuldt, at folk på dansegulvet kun kan vrikke med nakken og det yderste af tåspidserne.
Publikum er en yderst blandet pose bolsjer. Højlydte lettere berusede japanske forretningsfolk, lokale sekretærer i semipikante nederdele og plørefulde teenagere i skateroutfit samt turister fra nær og fjern, der efterlader bevis på deres besøg med signerede pengesedler overalt i baren. Der hænger flere 50-kronesedler fra Danmark og en enkelt herreløs hund, som kunne tyde på, at gæsterne har værdsat besøget i fulde drag.
På de voldsomt dekorerede vægge hænger desuden cowboyjakker, T-shirts og plakater med spillestedets logo og flotte bluesmotiver udført af John Caroll Doyle. Al merchandisen og den internationale sludren fjerner dog ikke fokus fra aftenens band på scenen, der uden tvivl ville tilhøre superligaen af bluesbands, hvis de havde haft hjemmescene i Danmark.
Både første og andet sæt indledes med løsslupne lækkerier fra det fem mand store band, inden aftenens gallaklædte sangerinde Shirley Johnson entrerer "Blue Chicago" iført en fortryllende, blå kjole. Hendes stemme viser sig hurtigt at være lige så eventyrlig som påklædningen.
Hun optræder som en sand bluesmama og forklarer gerne sine teksters budskaber, før de formanende sange om pli og præstationsangst i parforholdet får begge køn til at nikke genkendende til de slet skjulte holdninger fra den åbenbart belevne sangerinde.
Masser af kærlighed
Imens skifter dollarsedlerne hurtigere og hurtigere ejermand i baren og ved indgangen. Den monstrøse, sorte udsmider har efterhånden et fem centimeter tykt bund sedler i næven, der er på størrelse med en hihat. Ikke just en fyr man har lyst til at danse med. Heldigvis virker Shirley Johnson mere gæstfri og festorienteret.
- Dansegulvet er grimt. Men for fanden, hvor er det godt, så hold jer endelig ikke tilbage, opfordrer hun og bryder ud i en smittende latter.
Hendes fremtoning emmer af kærlighed til både musikken og publikum, og det smitter af på publikum, der lever sig mere og mere ind i sangene som i uhørt grad er essensen af "blue Chicago".
At stedet har et internationalt renommé bevises ved en hurtig rundspørge i barens ene hjørne. Her sidder både japanere, nordmænd, italienere, spaniere, canadiere og danskere. Foruden amerikanere fra et væld af stater.
Én af dem er 28-årige Milada Mihac fra Oslo, der arbejder som forsker og skal deltage i en kræftkonference dagen efter.
- Selv om jeg holder oplæg i morgen tidlig klokken 8, blev jeg nødt til at overvære en blueskoncert på en klub som denne. Selv om jeg måske er lidt træt i morgen, har det bestemt været det hele værd, understreger den polskfødte nordmand.
Ved hendes side stortrives 48-årige Kathy fra Oklahoma. Hun rejser jævnligt rundt i USA for at høre musik og i særdeleshed til Chicago, hvor hun ikke kan få nok af «the blues«.
- Jeg har været her på "Blue Chicago" flere gange, og det er et fantastisk intimt sted. Shirley Johnson synger fantastisk, og jeg fortryder ikke, at jeg valgte dette sted frem for B.B. Kings egen bluesklub, hvor han faktisk spiller selv i aften. Billetprisen spiller dog også ind. Her koster det kun sølle otte dollars, dér koster det 88. Og næste uge spiller han alligevel gratis til bluesfestivalen, siger Kathy, inden hun igen begynder at klappe i takt til rytmegruppens og den blå dames ferme udskejelser.
I hele det stornydende lokale virker bartenderne faktisk som de eneste, der ikke er underholdt. Men deres omfattende tribaltatoveringer og tydelige metallook kunne også tyde på, at de opfatter tjansen som et nødvendigt onde og ikke en sjælden chance til at score store mængder drikkepenge og samtidig proppe sig med vidunderlig blues en helt almindelig blå aften i verdens blueshovedstad.