Napa Valley vil få en klokke til at ringe hos de fleste vinkendere. Men området nordøst for San Francisco er kendt for meget andet end dyrkningen af velsmagende druer. Ikke mindst ballonflyvninger over det nordcaliforniske landskab, der byder på støvede bjergformationer, endeløse marker og billedsmukke vingårde. ´
Præcis som man ikke kan drage hjem fra New York uden at have set Frihedsgudinden, burde det være lovpligtigt at stige til vejrs med en varmluftsballon og se solskinsstaten en smule tættere på solen.
Selv med kronisk højeskræk var jeg ikke i tvivl, da min rejsekammerat sendte mig et link til Napa Valley Balloons, der er områdets mest velrenommerede specialist på dette område. Billederne af gule marker, farvestrålende balloner i spektakulære solnedgange og skvulpende champagneglas efter landingen solgte ballonfærden på få museklik. En måned senere er det tid til at indfri drømmen.
Dagen begynder allerede, mens den er nat. Vi skulle køre tre timer, inden vi nåede frem til byen Napa klokken fem om morgenen. Solen står først op et par timer senere, men der er masser af formaliteter, der skal styr på inden afgang, så firmaet ikke efterfølgende risikerer at blive sagsøgt langt ned i helvede af amerikanerne, der som bekendt kan tjene millioner på at spilde en kop kaffe. Man tør slet ikke tænke på beløbets størrelse, hvis de faldt ned med luftballon.
Til trods for, at der ikke har været et eneste uheld i firmaets snart 30-årige historie, kræver det, at man skriver under på, at man selv er ansvarlig for alle de skader, der måtte komme, hvis luften fiser ud af ballonen eller et uvejr pludselig blæser en gruppe ind i en gigantisk elmast. Og vi skriver under uden at blinke. Hvo intet vover ...
Rutineret skipper
Deltagerne bliver fordelt i tre minibusser og kører af sted mod markerne, hvor ballonerne sendes op fra. Destinationen er rykket en time mod nordvest, da et uvejr nærmer sig øst for Napa. Ingen i bussen brokker sig over, at vi kører i retningen af dybblå, klar himmel.
At se de enorme nylonkæmper komme til live og begynde at rejse sig dovent op over de afsvedne marker er ubeskriveligt. Lyden fra de store propangaskanoner minder om et jetflys og overdøver alt og alle. En lille dreng begynder at græde ved larmen og nægter at stige om bord i kurven, hvor der er plads til otte personer. Hans far forsøger med alle midler at overtale ham. Men nej. Der er ikke noget at gøre. De kan dermed vinke farvel til to gange 300 dollars. Og resten af familien, der begynder at løfte sig op under den kølige californiske morgenluft.
Vi finder frem til vores skipper, Kim Kleist, der har fløjet luftballon i to årtier. Han kalder det en usædvanlig flot morgen, hvilket er svært at være uenig i, da kurven indleder sin rejse mod 500 meters højde. Der er ikke antydningen af en sky i horisonten. Temperaturen er lige omkring 20 grader klokken syv om morgenen og farvespillet er til at få tårer i øjnene over.
Ingen sure farmere
Der er ingen fare for at blive luftsyg, da man bevæger sig i
vindens retning, beroliger skipperen, da vi befinder os 200 meter
oven over en nøddetræsmark. Og kurven hænger da også så stille i
luften, at man knap begriber, hvordan og hvad der får den til at
stile mod den urealistisk mørkeblå himmel.
Alle tier stille. Og har beskrivelsen åben mund og polypper
nogensinde har en mening, er det netop nu. Sidemanden må tørre sig
flere gange i øjenkrogen og siger med jævne mellemrum til sig selv:
"Jesus Lord it's beatiful".
Godt nok nærmer vi os himlen, men så langt oppe er vi heller ikke endnu, studser jeg, mens ballonen slår et smut mod øst, hvor vi skal finde en mark at lande på om en lille halv time.
Kim Kleist har prøvet at lande de mest besynderlige steder, og han har haft sit hyr med sure farmere, der af en eller anden grund ikke bifalder, at en kurv med otte turister og en nylonballon på størrelse med en håndboldbane svøber sig hen over en mark. Men skipperen er rutineret, så efter at have svævet flere minutter få meter over majsmarker, sætter han kurven lige så forsigtigt ned på en støvet markvej, som var det en indkøbspose, han satte på et køkkengulv.
Der er ikke tegn på vrede farmere, og skulle de komme, ville de sikkert få en krammer af de euforiske ballonrejsende, der har sikret sig én af de oplevelser, man aldrig glemmer. Hvilket fejres tilbage ved udgangspunktet, hvor der venter frokost og kølig californisk champagne ad libitum.