Jeg havde ikke umiddelbart set det komme, inden vi kørte ud gennem Salzburg for at finde byens zoologiske have, Tiergarten Hellbrunn. Altså, at haven mere mindede om Rocky Mountains med en gigantisk bjergside, hvor bjørne, bævere og rødhalede pandaer lever så meget i det fri, at det får danske zoologiske haver til at minde om dyrefængsler.
Langt de fleste af dyrene har kun et enkelt hegn eller glasværn mellem dem og gæsterne. Resten af barrieren er skabt af klipperne, der i kraft af den stejle klippevæg gør det umuligt at slippe væk. Kulissen er storslået, og zoomer man ind på dyrene, kan det være svært at se, at de rent faktisk er spærret inde.
Odense Zoo ligger smukt placeret i skov og på begge sider af Odense Å, men det blegner alligevel lidt, når man står ved flamingoerne eller tapirerne og har udkig til et bragende flot åbent landskab med savtakkede, sneklædte bjergtoppe i baggrunden. Man er på mange måder selv omsluttet af spektakulær natur, hvilket øger kvaliteten af besøget betragteligt.
Og så har den zoologiske have et væld af dyr, som hver for sig imponerer. Vores treårige datter er helt pjattet med sneleoparderne, ulvene, næsehornene, jaguarerne og den spøjst udseende abe, kejsertamarinen. Det hjælper også på humøret, at en familie med to voksne og et barn slipper med 150 kroner i entré. Og blot skal betale 25 kroner ekstra pr. yderligere barn.
Den zoologiske have blev grundlagt allerede i 1424, hvor man kunne opleve fiskedamme og fugleflokke. 200 år senere kunne man se hjorte, bjørne, bjerggeder, ulve og ørne. I begyndelsen af 1800-tallet blev mere sjældne dyrearter bragt til fra Venedig, og siden er antallet af dyr og arter steget konstant, så der i dag er mere end 800 dyr inden for 140 arter. Med andre ord betaler en hel familie i omegnen af en krone pr. art. Den pris er svær at slå, så er familien i nærheden af Salzburg, har zoologisk have de varmeste anbefalinger herfra.
Våd fornøjelse
Kombineret med lystslottet Hellbrunn, som man kan gå til og lade bilen holde på parkeringspladsen ved zoo, er der tale om en heldagsudflugt med mange fortræffelige input.
Vi begynder i slotshaven med et optimistisk håb om, at vores datter tager en middagslur i klapvognen efter tre timer i zoo. Det gør hun ikke. Hendes unge øjne ser nemlig en legeplads så langt ude i horisonten, at vi kun kan ane konturerne af legetårnenes farver. Ved siden af legepladsen ser vi, at folk cykler direkte ind i parken. Det studser vi lidt over, da vi har betalt ved indgangen. Det viser sig, at man kvit og frit kan benytte størstedelen af den gigantiske slotspark. Det er kun adgangen til den "hemmelige" del af slottet, hvor den legesyge ærkebiskop Markus Sittikus' vandspil gemmer sig, man betaler for.
Inden vi når så langt, får vores datter lov at køle af ved de gratis vandbassiner i slotshaven. Her kan man drikke iskoldt kildevand og benytte kurbadene, der i århundreder har holdt de lokale sunde ved at give kroppen et koldt chok, som grangiveligt skulle styrke kredsløbet. Vores datter er mere imponeret af et støvbad, der fylder den varme sommerluft med regnbuer og køler hende tilpas af uden at true med at stoppe hjertet.
Det er ikke dagens eneste våde oplevelse, for bag det gule slot finder man et imponerende område dedikeret til jeux d'eau-vandspil - eller måske mere passende vandinstallationer med et moderne ord.
Markus Sittikus var en mand med tør humor. Derfor udtænkte han et udendørs middagsbord, hvor samtlige gæster bliver sprøjtet dyngvåde, mens han selv kunne sidde for bordenden uden at få så meget som en dråbe på sig. Der starter rundvisningen, og så ved man lige som, hvad der venter … Masser af vand fra de mest uventede statuer, figurer, lofter, blomsterkummer, rækværk og alt, der kan gemmes en vandslange i.
Hvis man husker at passe på sit kamera og pakke tegnebogen ind, er det faktisk hylende morsomt at blive overrasket over idérigdommen og ikke mindst håndværket bag de mange springvand, fontæner og mekaniske teatre, der har udspillet sig med hjælp fra strømmende vand siden 1700-tallet.
Da vi kører tilbage mod Salzburgs centrum sover vores datter, allerede inden vi forlader parkeringspladsen. Forældrene er lige så stopmætte af oplevelser og efter kort tid tørre igen.