Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have besøgt U-434 under mit ophold i Hamborg. Planen var egentlig at tilbringe eftermiddagen på St. Pauli FC's legendariske stadion, men det viste sig komplet umuligt at finde billetter.
Da jeg har været i Hamborg 10 gange efterhånden, har jeg set de fleste attraktioner flere gange. Derfor kom det som noget af en overraskelse, da jeg faldt over ubådsmuseet tæt på det berømte fiskemarked.
Man kan gæste den enorme russiske ubåd i grupper eller på egen hånd, og prisen på sølle ni euro (knap 70 kroner) bør ikke afskrække nogen. Det gør til gengæld ruten gennem den umådeligt lange ubåd, hvor man syv-otte gange skal krybe gennem lugerne mellem afsnittene.
Med dårlig ryg, slidte hofter eller andre fysiske skavanker skal man holde sig langt væk. Det bliver et mareridt at forcere de mange smalle trapper og passager.
Det er vanvittigt at tænke på, at en besætning på 84 mand har boet i dette monstrum og befundet sig under havets overflade i op til tre et halvt døgn uden at komme op til havoverfladen.
Flere af sengeafsnittene er så små, at voksne mænd selv med bøjede ben må have haft svært ved at finde plads i køjesengene.
Måske derfor er der slået interimistiske brikse op de mest besynderlige steder bag de engang store larmende motorer i maskinrummene eller endda under de enorme torpedoer i stævnen.
Fanget under havet
Selv om ubåden i Hamborg er umulig at sammenligne med den, danske Peter Madsen byggede, er det svært ikke at skænke mordet på svenske Kim Wall en tanke.
At være fanget nede under havets overflade uden mulighed for at slippe fri må være forfærdeligt, uanset om man er svensk journalist eller russisk besætningsmedlem.
Jeg interviewede for to år siden det danske band Sort Sol om
gruppens album "Stor langsom stjerne", hvor det episke nummer
"Kursk-141" forsøger at skildre de 118 besætningsmedlemmers
desperate kamp for at overleve.
Jeg kan høre forsanger Steen Jørgensens ikoniske stemme messe: "Can
anyone hear our screams? One hundred and eight meters under the
surface of the sea." Jeg får kuldegysninger ved tanken. Især fordi
U-434 er identisk med Kursk-ubåden.
Mange ubådsreferencer
Referencer til musik og film står på spring, mens jeg bevæger mig gennem bådens indre. Sean Connery i "Jagten på Røde Oktober", Wolfgang Petersens tyske mesterværk "Das Boot" og "Fjenden i dybet" med Gene Hackman som ubådskaptajn. De fleste kan for deres indre øre formodentlig høre den karakteristiske urovækkende lyd, der over vandet lyder næsten hypnotisk, men som inde i bådens hjerte får pulsen til at stige drastisk.
Det er den lyd, der indikerer, om der er fjendtlige (eller venligsindede) skibe og ubåde i nærheden. Eller om der er torpedoer på vej.
Der er også skrevet indtil flere sange om ubåde. Mest berømt er naturligvis The Beatles' muntre "Yellow Submarine". Men danske The Minds of 99 har også skrevet en sang, hvor ubåds-tematikken er tænkt som en metafor over nødvendigheden af at isolere sig.
Alene det faktum, at jeg på de 30-40 minutters ophold i ubåden når at tænke på en kæmpe bunke film og sange understreger, at de ni euro er givet godt ud.
Ufattelige mængder udstyr
Når man som jeg er en teknisk analfabet, er det på grænsen til det umulige at afkode, hvad de ufattelige mængder elektronik og kringlede installationer har været brugt til på ubåden, som var aktiv indtil 2002.
Der er enkelte forklarende skilte på tysk eller engelsk, men på de fleste apparater er der kun kyrilliske bogstaver at læne sig op ad.
Men med hjælp fra en bådkyndig kammerat afkoder jeg bagefter, at
det må være mano-, ampere- og voltmetre.
Manometre måler tryk i tanke og bruges som dybdemålere. Amperemetre
bruges til at måle strømforbrug til og fra batterier og elmotorer.
Voltmetre bruges i sæt til at se spændingen på batterier under
drift, da det giver den eneste indikator om, hvor meget kapacitet
der er tilbage.
Om man ved præcis, hvad man kigger på, betyder dog ikke det store for helhedsindtrykket. Mængden af rør, ledninger, knapper og hjul er så ufattelig, at det er svært at fatte. Det skal opleves.