Det var mine svigerforældre, der anbefalede os at slå et smut forbi Quedlinburg på vej hjem fra sommerferie i Sydeuropa.
Når ens svigerforældre anbefaler en by i Harzen, har man pligt til at være skeptisk. Således havde jeg ikke den store fidus til at skulle tilbringe halvanden dag i en mindre by ufatteligt langt ude på landet. I særdeleshed ikke, da jeg fandt ud af, at dens kommercielle styrke lå i antallet af bindingsværkshuse. Min skepsis skulle snart fordampe som skummet på en fadøl en lun sommerdag.
Da vi er ankommet til hotellet få hundrede meter uden for centrum, går vi ind til det centrale torv ved rådhuset. Allerede på vej til rådhustorvet slår det mig, at Quedlinburg er prototypen på en pensionist-attraktion. Det ene velholdte, gamle hus pyntet med blomster efter det andet. Caféer, der oser af gemytlighed, og klinisk rene fortove. Foruden bindingsværk ad libitum ej at forglemme.
Som 35-årig befinder jeg mig nogenlunde midtvejs mellem fødsel og pension, og jeg er helt pjattet med Quedlinburg, mens min kone er noget mere skeptisk. Hun løfter knap et øjenbryn, da jeg fortæller, at rådhuset stammer fra 1320, og at Quedel-hunden i byvåbnet har givet byen dens navn. Til gengæld fatter hun interesse, da jeg nævner, at der findes et ostekage-bageri i den anden ende af byen neden for slottet.
Køb rådhuset med hjem
Før hun kan svælge i ost i alskens varianter, skal vi dog opleve lidt mere af denne uimodståeligt nuttede by. Det er, som om de skæve huse har deres egen rolige sjæl med en yderst beroligende effekt. De relativt få turister går næsten andægtigt rundt, som var de på hellig jord eller et sted, hvor det er ildeset at have alt for store armbevægelser og støje unødigt.
Den, der larmer mest, er vores datter. I forhold til forbipasserende lyder hendes skingre røst som en Harley-Davidson-motorcykel, der pløjer sig ned gennem de smalle stræder. Vi tysser forgæves på og tænker, at bindingsværkshusene på samme måde som kunstnere også har brug for et ungt publikum.
Men Quedlinburg er ikke en udpræget børneby, selv om vores datter på tre år synes, det er ubegribeligt morsomt at stille sig op på en statue med musikanter og lade, som om hun spiller trompet. Hun er dog også fascineret af legetøjsbutikken Bendert ved siden af rådhuset. Jeg tør dog godt vædde på, at mange ældre vil drømme sig tilbage til barndommens legetøjsbutikker, når de træder ind butikken, hvis facade har de smukkeste, dekorative udskæringer. Der er legetøj fra gulv til loft foruden håndklippede souvenirs.
Skal man have passende souvenirs, kan man i stedet købe "Klein Quedlinburg in Keramik", der er miniudgaver af de mest berømte bygninger. De sælges i flere butikker og koster 250-400 kroner alt efter størrelse. Vi må desværre skuffe vores datter. Der kan ikke proppes mere ind i bilen. Desværre ...
Husk kontanter
Vi finder oste-bageriet, der rigtig nok sælges ost i så mange udgaver, at man bliver helt rundtosset. Vi får at vide fra et nabobord, at vi roligt kan forvente en ventetid på 30-45 minutter, før retterne kommer. Mens min kone hviler sin gravide mave, slæber jeg datteren med op til slotsbjerget, hvis suveræne udsigt overrasker os.
Min datter udbryder, at det ligner dukkehuse, vi kigger ned på. Og hun har helt ret. Man kan genkende flere af husene fra keramik-butikken, og jeg står og ærgrer mig over, at jeg ikke er lokal forhandler af røde teglsten. De sælger tilsyneladende ret godt.
Det gør kaffen og de store, skummende øl også inde på den umådeligt velbeliggende café ved siden af kirken St. Servatius også. Bedre udsigt på en café skal man lede længe efter. Vi har desværre allerede bestilt mad, ellers skulle vi helt sikkert have indtaget middagen fra toppen af Quedlinburg. Det bliver i stedet for på et nærliggende torv med en ganske fin udsigt op mod stiftskirken og dens to karakteristiske tårne.
Da vi har siddet og viftet med Visa-kortet en halv time for at betale for oste-overfloden, fortæller tjeneren, at de desværre ikke modtager kort. Det kunne hun godt have meddelt os lidt tidligere, så jeg ikke skal stæse rundt for at finde byens eneste pengeautomat, der godtager Visa-kort. Dermed lever Quedlinburg på flere måder op til ryet som middelalder-attraktion.