Med affarvet hår og fløjlsbukser ankom jeg til den historiske by med min gode kammerat Jacob på slæb. Vi skulle være finkulturelle og besgøe både museer og slotte.
Meeeeeen, planen ændrede sig gradvist, da vi fik smag for de tjekkiske øl og de forrygende værtshuse, som er strøet med rund hånd i det meste af den billedskønne by. At der desuden blev afholdt jazzfestival på en række udvalgte musiksteder, gjorde ikke timingen bedre.
I løbet af dagtimerne stormede vi fra den ene ende af byen til den anden for af opleve de på forhånd udvalgte seværdigheder. Ind imellem frekventerede vi så de umådeligt billige spisesteder, hvor vi bestilte frit fra leveren uden at overveje prisen. Vi vidste, det var et røverkøb uanset, hvad der stod på menuen.
Surrealistisk tapet
Om aftenen blev de fine dress fundet frem, og så stod den på svedig jazz i katakomberne under den gamle bydel. Med fadøl til 2,50 kroner og en Irish Coffee til det dobbelte kommer man saftsuseme' langt for en hund.
Tømmermændene svigtede os da heller ikke, når vi vågnede op på de brune lagener på vores forstadshotel med øjnene stift rettet mod det surrealistiske, orange tapet på vores ekstraordinært ordinære hotel.
Men en enkel morgen fik vi vores fordrukne korpus hevet ud af sengen og kæmpet os ind til den gamle bydel, som dog ikke virker synderligt meget ældre end resten af byen!
Med sort-hvid film i kameraet og gader og stræder lagt fuldstændig øde, ville vi forsøge at forevige tårnenes by, som den sandsynligvis har fremstået de seneste tre-fire århundreder.
Som i en udefinerbar tid med eventyrlignende bygninger, smattede brostensbelagte gader og en enkelt gadefejer blev det en berigende oplevelse omend kvaliteten af billederne ikke helt levede op til de mange strabadser.
Dukketeater
Karls-broen er et naturligt must på et visit til Prag, og vi havde da også flere gode oplevelser på broen over floden Vltava. Den nuværende bro er fra det 15. århundrede og var i flere århundreder den vigtigste forbindelse mellem Prags borg Staré Mesto, der er hovedstadens svar på Den Gamle By.
Det er fornøjeligt at betragte livet på broen. Både de lokale, de andre turister og dem, der underholder på broen med dukketeater, der altid har været en tjekkisk disciplin.
Når det udføres så elegant og professionelt, som det vi overværede, er det svært ikke at betale med et par mønter, selv om de fem kroner kunne have sikret os to store, skummende fadøl på U Malého Glena.