Midt i rurale Rumænien knap fire timers kørsel nordøst for Bukarest ligger en naturattraktion, der ikke findes mange magen til i Europa. Fra Spanien i vest til Ukraine i øst findes der blot en håndfuld regulære muddervulkaner, der, som navnet indikerer, ikke spyer lava, men derimod klumpet mudder, der skubbes op af undergrunden af naturgasser.
Vores rumænske chauffør, der henter os i Bukarests lufthavn, har aldrig hørt om muddervulkanerne før. Han vil gerne vide, hvordan hulen vi er faldet over dem?
Svaret er ikke særligt sexet, det var såmænd en Google-søgning
på "alternative attraktioner i Rumænien".
Selvsamme søgning fortalte, at der er to timers kørsel til Vulcani
Noroiosi eller Berca Mud Volcanoes, som de hedder på engelsk. Det
overslag tager ikke forbehold for rumænsk myldretidstrafik, hullede
veje, krydsende fåreflokke, langsomme hestevogne og de uundgåelige
rygepauser med en østeuropæisk mand bag rattet.
Svært at finde
Efter et par timers kørsel i pandekageflat terræn begynder landskabet at rejse sig og blive mere kuperet. Vi kører gennem landsbyer, hvor man ikke begriber, at husene holder sig oprejst. Ved synet af disse faldefærdige træskure giver det god mening, at så mange rumænere drager til Danmark for at få en højere levestandard. En dansk landsby i 1950'erne ville til enhver tid være at foretrække frem for disse deprimerende landsbyer.
Der er hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen, men vores chauffør pløjer gennem dem uden på noget tidspunkt at komme under det dobbelte. Kun i de skarpeste hårnålesving og ved udsynet til legende børn langs vejen slipper han gaspedalen for en stund, mens vi ånder lettet op på bagsædet.
Flere gange må vi stoppe op og spørge lokale, om vi er på rette vej, da der ikke just er mange skilte, der reklamerer for seværdigheden. Det er vi heldigvis.
Efter knap fire timer undervejs ankommer vi til en parkeringsplads og en lille restaurant, hvorfra man skal gå resten af vejen op til vulkanerne. Vi parkerer bilen, spænder snørebåndene og bestiger en stenet sti op mod målet.
Pinligt billigt
Området er smukt med grønne bakkedrag og en himmel, der efter flere timer i grå klæder ifører sig en mere passende blå dragt. Indgangen er umulig at overse. Ved en gammel campingvogn med et halvtag sidder to unge mænd og sælger billetter. De koster syv kroner for voksne og det halve for børn, så det ødelægger i hvert fald ikke feriebudgettet.
Vi har endnu ikke set skyggen af muddervulkaner, men nu begynder vi at kunne ane dem. Selv om beskrivelsen "månelandskab" bruges flittigt om alverdens ørkener og golde steder, er det meget dækkende her. Flere af muddervulkanerne minder om de kratere, man ser på Månen. Og de gange, hvor solen gemmer sig bag skyerne, får hele sceneriet et dommedagsagtigt udseende, der minder om post-apokalyptiske landskaber i talrige science fiction-film.
Har man set rigtige vulkaner, hvor flere tusinde grader varmt laver fosser ud, vil man ikke vælte omkuld af benovelse, når muddervulkanerne hoster lidt gråbrunt mudder op. Men mudderet har alligevel givet landskabet et særligt udseende, hvor det størknede mudder har vidt forskellige former og mønstre.
Vi går rundt i området en times tid og ser samtlige vulkaner, mens himlen konstant skifter farve og får mudderstrømmene og de op til fem meter høje mudderskulpturer til at ændre karakter.
Der er omkring 20 andre turister, mens vi er her, og hvis man har det bedst med menneskeforladte billeder, er det ingen sag at sikre sig her.
Det er muligvis ikke en attraktion, man flyver til Rumænien for at besøge, men hvis man alligevel er i landet, kan det alligevel anbefales at tage en afstikker.