Planen var egentlig, at vi skulle tilbringe en hel uge omkring Torino og nogle af de kendte vinbyer i Piemonte i sommerferiens sidste uge i begyndelsen af august.
Men da vi tidligere havde vendt Genova som potentielt rejsemål, slog vi til, da vi fandt ud af, at vi kunne køre med tog fra Torino til Genova på to timer. Og for blot 14 euro pr. billet.
Jeg vidste på forhånd, at Genova er Christoffer Columbus’ fødeby og hjemsted for fodboldklubben Sampdoria. Derudover anede jeg faktisk ikke voldsomt meget om Liguriens hovedstad med 600.000 indbyggere.
Allerede da vi går fra banegården op mod vores hotel tæt på San Lorenzo-katedralen, falder hele familien pladask for byen. Vi passerer de overdækkede handelsstrøg på Via XX Settembre og imponeres over, hvor velholdte de mange hundrede år gamle bygninger er samt mængden af neonrørsskilte, som på forunderlig vis passer fint med de smukke fliser og søjlerne.
Kvarteret, vi har lejet en lejlighed i, er det mest kompakte og uoverskuelige, vi nogensinde har boet i. Selv med GPS og mobilkort er det en udfordring at finde vej gennem labyrinten.
Huse i fem-seks etager med få meter mellem facaderne suger alt sollys, så man går i halvmørke midt på dagen. Det er både skræmmende og fascinerende.
Vi finder vores lejlighed, som er en regulær newyorker-lejlighed med en italiensk tvist. Aldrig har vi boet så centralt. I de trange gyder omkring lejligheden gemmer der sig masser af grønthandlere, slagtere, bagere og vin- og fiskeforretninger. Man kan købe alt inden for en radius af 100 meter. Friskplukket, nybagt og nyfanget.
Genova har som de fleste større italienske byer et væld af historiske bygninger og seværdigheder. Slotte, borge, kirker, katedraler, tårne, palæer, springvand og pladser.
Det er et regulært tag selv-bord af toptunede turistmål. Krydret med vinbarer, restauranter ad libitum og den ene hyggelige café efter den anden.
Glimrende strande tæt på
Vi bor i Genova i fire dage. Tre af dagene tager vi afstikkere sydpå til byer, der på mange måder kan matche Cinque Terre omkring 100 kilometer mod syd.
Vi benytter igen tog, hvilket er rasende billigt sammenlignet med Danmark. Ofte koster to voksen- og to børnebilletter under 10 euro (75 kroner) for at køre omkring en halv time.
Det er med til at gøre Genova endnu mere oplagt som rejsemål, da man dermed kan kombinere storbyferie med strandferie i nogle helt igennem fantastiske byer.
Vi begynder længst væk med Camogli, derefter Bogliasco og slutteligt Boccadasse, som reelt er en forstad til Genova. Vi når også forbi stranden i Nervi, Spiaggia di Vernazzola, Spiaggia Sturla og Spiaggia Libera på vores halvdagsture. Faktum er, at de alle er en dagtur værd.
Skal jeg fremhæve strande og byer, må det blive Camogli og Bogliasco.
Førstnævnte er proppet med italienske gæster, hvilket altid er et godt tegn. Ligesom restauranter fyldt med lokale. Vi finder en ledig plet på en mole, hvorfra vi svømmer og soler dagen væk.
Der er masser af steder med let frokost som pizza-slices eller focacciaer. Jeg fordøjer frokosten på en solotur langs en mole på den nordlige side af byens hjerte omkring kirken.
Boccadasse er endnu mere nuttet og intim. En lillebitte strand omringet af barer og restauranter. Så tæt på Genova, at man ikke må snyde sig selv for et besøg.
Vi finder et pizzeria, Osteria Creuza de Má, med højstole i solen. De har også en flaske hvidvin på køl. Alt er perfekt. Hvis man vil have lidt mere strand, ligger Spiaggia di Vernazzola og Spiaggia Sturla få minutters gang mod syd.
Bogliasco og den skønne strand Spiaggia Libera er på mange måder en miniudgave af Camogli. På den ene side af molen er bølgerne markant voldsommere end på den anden. Derfor er strandgæsterne delt i to puljer: Dem, der surfer, og dem, der bader. Og måske en tredje med dem, der kigger på surferne.
Det tager blot 15-30 minutter med tog tilbage til centrum af Genova fra de nævnte byer. Dermed kan man opleve to forskellige verdener på én dag.
Hvilket vi gør tre dage i streg. Hver eftermiddag og aften går vi på opdagelse i Genova, hvor vi på tredjedagen begynder at kunne navigere i vores del af labyrinten.
Vi noterer mange spisesteder og vinbarer i ”vort kvarter”, som Peter Belli sang engang, der kræver et besøg, når vi vender tilbage til Genova.
På opdagelse fra morgenstunden
Den sidste dag i byen har jeg sat mit vækkeur til at ringe klokken fem. Alt, alt for tidligt på en ferie. Men jeg elsker at gå på opdagelse i byer, inden flertallet af indbyggere eller andre turister står op.
Det er nemmere at forestille sig, at man går rundt i Genovas gader og gyder anno 1500, når man bevæger sig rundt omkring San Lorenzo-katedralen. Her er ingen biler. Hverken at høre eller se. Med en smule fantasi kan skæret fra gadelamperne godt ligne det fra olielamper.
Man skal naturligvis abstrahere fra butiksnavne på facader og diverse moderne ting som strømkabler, graffiti, skilte og ringeklokker. Men med lidt god vilje og fantasi kan man godt få fornemmelsen af, at man står på grænsen mellem middelalderen og moderne tid. Lige deromkring da Columbus vendte tilbage efter sin første ekspedition mod Indien. Som viste sig af være et nyt kontinent.
Jeg føler mig også lidt som opdagelsesrejsende en times tid, inden jeg for alvor begynder at få selskab af dem, der skal på arbejde på de mange caféer og butikker i området.
På torvet lige bag katedralen ankommer en række varevogne. De er læsset med grøntsager, frugter og vandmeloner. Der er få glæder i verden større end at se andre pukle. Så jeg giver mig god tid til at observere, hvordan boderne stille og roligt fyldes med friske varer. Det giver appetit til morgenmaden, og bageren rundt om et af mange hjørner sørger for friskbagt brød.
Genova er en forbløffende og fascinerende italiensk by proppet med indtryk, aftryk og udtryk.