- Hvad skal vi dog lave i Bruxelles? Det er jo ikke
andet end EU-kontorer, svarede min kone skeptisk, da jeg
præsenterede hende for idéen om at købe to lavpris-flybilletter til
den belgiske hovedstad, der huser NATO-hovedkvarteret,
EU-kommissionen og er den mest kendte af EU's to mødebyer.
Den reaktion skulle hun vise sig ikke at være ene om. For kolleger
og familiemedlemmer på stribe har spurgt, hvad en berejst mand som
jeg dog vil i en kedelig kontorby. Og der må jeg bare svare, at
Bruxelles naturligvis er så meget mere end kønsløse
EU-bygninger.
Alene det faktum, at Bruxelles har været hovedstad i
flere end 700 år og i en betragtelig del af dem konkurrerede mod
Paris om at være kulturelt midtpunkt i midtvest-Europa indikerer,
at man kan forvente at møde imponerende bygningsværker, pladser og
parker.
Efter et par dage i byen står det klart, at Bruxelles
trods alt ikke har boulevarderne og de helt store pladser, som den
franske storebror 300 kilometer mod sydvest er berømt for.
Men mindre kan også gøre det, og med tre dage til rådighed når vi
ikke at se i nærheden af alle de slotte, museer og katedraler, som
diverse guidebøger og "Must see"-lister opremser.
Verdens smukkeste torv
Vi har fundet et glimrende hotel tæt på centrum, og på grund af de
seneste års terror i både Bruxelles og Paris er store
dele af midtbyen spærret af for biler, så man kan slentre rundt på
hovedvejene. Det betyder, at man undgår lyd- og luftforurening fra
titusindvis af biler. Og selv på en hektisk hverdag har
fornemmelsen af, at en klædelig ro omfavner centrum.
De omtalte "Must see"-lister har både fordele og ulemper. Den klare
fordel er, at man får set alt det, man skal se i en given by.
Ulempen er så, at man kan forvente, at 99 procent af alle andre
rejsende vil se de samme attraktioner. Og det betyder i
Bruxelles, at det urimeligt smukke torv, Grand Place,
den tissende dreng, Manneken Pis, og det første overdækkede
butiksgalleri i Europa, Les Galeries Royales Saint-Hubert, fra
tidlig morgen til sen aften er proppet med turister.
De to af attraktionerne er retfærdigvis også seværdigheder i
superligaen. Ikke mindst Grand Place eller Grote Markt, der i flere
guidebøger sælges med ordene "Én af verdens smukkeste pladser". Det
er svært at være uenig i efter at have stået på pladsen mindst et
håndfuld gange både morgen, eftermiddag og aften. På intet
tidspunkt får man brostenene for sig selv, men hvis man kan
abstrahere fra de store asiatiske turistgrupper og de mange "gratis
byrundture", er det exceptionelt flot.
Jeg tvivler på, at jeg nogensinde har set et torv med så meget
guld. Næsten samtlige af de pompøse bygninger er smasket til med
enten guldmaling eller bladguld. Detaljegraden er overvældende, og
man skal være mere end almindelig bygningskyndig for at sætte ord
på, hvad alle figurerne, udskæringerne og mønstrene kaldes.
De mest iøjnefaldende bygninger er rådhuset og bymuseet, der både
kaldes for Brødhuset og Kongens Hus. Rådhuset er som i mange andre
byer ramme for vielser, og med det ekstremt pompøse udseende
forstår man godt, at det er en efterspurgt location til de
obligatoriske bryllupsbilleder. Til gengæld må bryllupsparrene
finde sig i, at turister fra det meste af kloden også knipser
løs.
Pladsen minder en smule om Markuspladsen i Venedig, der dog er
noget større. Men overfloden af indtryk er identisk. I
Bruxelles rummer de fleste bygningerne restauranter og
kaffebarer. Men heldigvis er der tilsyneladende en stram lokalplan,
så de historiske bygninger ikke er skamferet af store, grimme
skilte. Selv Starbucks kan man næsten overse, fordi logoer og
indretning er respektfuld over for pladsens helhedsindtryk. Om det
er verdens smukkeste torv afhænger af smag. Men det er bestemt på
en top-5 over imponerende pladser, jeg har set.
61 centimer høj hovedattraktion
Lige så imponerende og fortjent Grand Places omdømme er, lige så
grotesk og besynderligt er det, at Manneken Pis er kendt i det
meste af verden. Den lille tissende dreng må være Belgiens pendant
til Den Lille Havfrue. Man tænker uvilkårligt: "Er den virkelig så
lille". Og det gælder egentlig for både statue og tissemand.
Der er sat et hegn op, så man ikke kan komme tæt på. Sikkert meget
fornuftigt. Kødranden af mennesker foran understreger, at den 61
centimeter høje statue er lige så stor en attraktion for
Bruxelles, som Eiffeltårnet er det i Paris og Big Ben
i London. Det understreger endnu en gang, at succes ikke handler om
størrelse. Og det samme kan man egentlig sige om
Bruxelles, der har et yderst overkommeligt men
interessant historisk centrum.
På tre dage lærer vi alle smutvejene at kende. Og ser de fleste
attraktioner flere gange.For adspredelsens skyld slår vi derfor et
lille smut ud til Parc de Bruxelles, der er flankeret
af den amerikanske ambassade, det belgiske parlament samt det
royale palads. Det er en smuk park, hvor man kan få pulsen ned og
måske endda få en bænk helt for sig selv. På vej til eller fra
parken kan man med fordel slå et smut forbi Monts des Arts, som er
en mindre park skabt til verdensudstillingen i 1910. Et smukt lille
pitstop.
Der gemmer sig også bunkevis af interes-sante kirker, hvis man ikke
hører til den kategori, som har set de første 117 i andre
europæiske storbyer. Men altså, når man nu alligevel er der, så tag
for søren forbi den Notre Dame-lignende Cathédrale des Saints
Michel et Gudule. Den enorme katedrals gotiske tårnehar flere
detaljer, som minder om dem fra rådhuset, hvilket skyldes, at den
samme arkitekt stod bag. Katedralens indre er som i de fleste
gotiske kirker ganske dyster. Men hvis man skal se én kirke i
Bruxelles, bør det klart være denne mastodont.
Masser af åndehuller
Når man tilbringer flere dage i byen og har en ambition om at gå
20.000 skridt pr. dag, kommer man vidt omkring. Det betyder, at man
ofte ender steder, man ellers ikke ville ende. I vores tilfælde
betyder det, at vi tilbringer en halv dag i Sainte
Catherine-kvarteret nord for kirken af samme navn.
Man kan passende starte på pladsen foran kirken, hvor der er et
fiskemarked, som er hovedleverandør til de mange fiske-, muslinge-
og hummerrestauranter i kvarteret. I weekenden er her sort af
mennesker, men man har tydeligt fornemmelsen af, at de fleste er
lokale, som søger "læ" for centrums horder af turister. Der bliver
slubret muslinger, sippet hvidvin og sludret til den store
guldmedalje. Men yderst tilbagelænet og afslappet, hvilket
smitter.
Der er mange børnefamilier, som slænger sig ved den store
springvands-dam vest for kirken. Nogle sopper i det kolde vand,
mens andre sidder med bare fødder og pjasker mere afmålt. Her er
der også gang i interi-mistiske oste-borde, rødvin og indtil flere
flasker champagne, der også emmer af påvirkningerne fra den franske
storebror mod syd. Vi finder en lokal købmand, der sælger
kolde-kirsebærøl og chokolade. Meget mere kan man ikke forlange i
solskinsvejr.