Hvis man spørger de lokale på øen Antigua, om de ved, hvor mange strande øen er velsignet med, får man mange vidt forskellige svar. Nogle mener, den har 100, andre 200, og endelig er der dem, der arbejder i turistbranchen, som uden tænkepause slynger "365 strande" ud.
Det kunne virke som en kompetent reklamemands påhit, at det netop blev 365 strande, så øen kan omtale sig som stedet "hvor man kan bade ved en ny strand hele året rundt". Men der er nogen om snakken.
Jeg har fløjet i helikopter over øen og spottet flere hundrede strande fra 50 meter lange, hengemte oaser til flere kilometer lange, kridhvide turistmagneter.
Jeg opgav at tælle efter en times tid, hvor mine øjne konstant løb i vand over helt tomme strande med turkisblåt vand samt endeløse rækker af palmer som eneste gæster.
Jeg konkluderede hurtigt, at der var flere strande, end jeg på nogen måde kunne nå at besøge, medmindre jeg flyttede dertil, som Eric Clapton og Oprah Winfrey har valgt. Det må siges at være to af de mest prominente tilflyttere, som de lokale omtaler ofte for at styrke selvtilliden og fremhæve, at Antigua er "øen" i Caribien.
En kold Wadadli fra spanden
At vælge ud, hvilke af de 365 strande man vil besøge, er stort set umuligt. Valget afhænger både af, hvor lang tid man er på øen, om man foretrækker at snorkle eller solbade? Hvor langt må den befinde sig fra hovedstaden, har man børn med, og skal man kunne spise der? Altså alle livets store spørgsmål i en pærevælling.
Vi spørger en taxichauffør, hvilken strand han anbefaler til en børnefamilie, der helst ikke vil køre alt for længe i den klistrede varme.
- Fort James. Ingen tvivl. Det er tæt på hovedstaden St. John's, der er en god bar, stranden er perfekt, og man kan få massage for en slik!
Den skamrosning godtager vi, og efter 15 minutter sparker vi sandalerne af og kigger forelsket på palmerne og det ubegribeligt smukke hav ved Fort James Bay. Her skulle vi nok kunne dase et par timer eller tre.
Vi får bestilt en spand med den lokale øl, Wadadli, der var øens navn, inden den blev koloniseret og tvangsomdøbt. De voksne tager sig af øllet, mens datteren lige så entusiastisk kaster sig over spanden, der hurtigt bliver fyldt med store havsneglehuse.
Efter en lille halv time i solen er det allerede tid til lidt skygge.
- Hvorfor ikke kombinere det med en halv times massage til blot 25 kroner, opfordrer en lokal, mørk pige med et bredt smil.
Det tilbud er lige så svært at takke nej til som en ny omgang Wadadli.
Besøg Lord Nelsons havn
Hvis man ikke vil risikere at brænde helt af på strandene, kan man sagtens spendere et par timer i hovedstaden St. John's, der er en meget typisk by på de caribiske øer.
Ikke mange specielt interessante bygninger set ud fra et
europæisk synspunkt men til gengæld så anderledes og
farvestrålende, at man alligevel føler sig underholdt ved at trave
rundt på egen hånd.
De mest interessante af de historiske bygninger er St. John's
Cathedral, der er i færd med at blive restaureret. Derfor kan man
ikke komme ind i kirken eller dens tårne, der kan ses mange
kilometer væk, da kirken ligger på en lille bakketop.
English Harbour på sydvestsiden af øen er derimod mere seværdig
med "Nelson's Dockyard", der er opkaldt efter Lord Nelson, der stod
i front for den sejrende engelske flåde i "Slaget på Reden".
I den gamle engelske havn kan kolonitiden genopleves i al sin
pragt, hvis man ikke hører til dem, der foretrækker sand mellem
tæerne, en kold pils i hånden og en liggestol under ryggen.
Viv er verdens bedste
Den oprindelige befolknings modstand mod kolonisterne og manglen på ferskvand på øen forsinkede den europæiske kolonisering, som først tog fart, da en gruppe englændere fra naboøen Saint Kitts etablerede en række bosættelser på koraløen i 1700-tallet.
Det blev begyndelsen på en omfattende sukkerproduktion som på mange af de øvrige caribiske øer. Der blev også her brugt slaver som arbejdskraft, hvilket er årsagen til, at indbyggerne i dag hovedsagelig er af afrikansk afstamning.
De har taget den britiske sportsgren cricket til sig i en grad, så man nærmest ikke kan indlede en samtale med de lokale, uden de spørger, hvilken cricketspiller man beundrer mest.
Det spørgsmål vil de fleste danskere få enddog meget svært ved at svare på. Det hjælper ikke at dreje snakken ind på fodbold, for ingen aner, hvem Messi og Ronaldo er. Men nævn følgende navne: Andy Roberts, Curtley Ambrose og ikke mindst legenden Viv Richards, der af mange anses for den bedste batter nogensinde, så skal du få dig en varm velkomst og venner for livet. Hvilket udover de 362 strande, jeg endnu ikke har betrådt, er en god grund til at vende tilbage.