Alene i den store verden måtte jeg sande, at det at rejse alene, ikke er min kop te. Måske var det savnet af Pia, måske endda savnet af Brorsen og Mygge. Under alle omstændigheder var jeg, på trods af den spektakulære jungle udenfor bussens halvbeskidte ruder, meget optaget af, hvor hurtigt en billet til Indonesien kunne fremskaffes.
Alligevel bestemte jeg mig for at bruge et par dage i Penang. Mit valg af overnatning faldt på et lidt skummelt sted, der i kraft af varmt vand i hanerne, må have sløret min dømmekraft.
Jeg fandt derfor mig selv liggende i overkøjen på en timandsstue, side om side med hærdebrede og kulsorte nigerianere. Nu var jeg ikke kun alene, nu var jeg meget alene. Og bleg. Min kulør synes at ændre sig fra det solbrune til det bemærkelsesværdigt blege, da jeg krøb ned i soveposen og håbede, at det hele var en drøm. Kun for at vågne op til fællessang og nigeriansk smalltalk på værelset.
Det skulle senere vise sig, at mine værelseskammerater var venligheden selv. De kunne også snakke med om savnet til dem derhjemme, og med flere koner pr. mand og børn in mente, kunne jeg ikke klandre dem.
Betonhule af rang
Mit eget mismod forsvandt lidt efter lidt, og efter et besøg på den lokale Bob Marley-bar og et efterfølgende spil pool, var jeg faktisk ved godt mod igen. Dagen efter skulle blive endnu bedre. På jagt efter billige film, fandt jeg frem til et overklasse-indkøbscenter med alle dets goder.
En dansk bager var som et fata morgana, mine øjne og ikke mindst tænder løb i vand, ved synet og tanken om en "danish", en morgenkage - en kulinarisk drøm. Sjældent har bagerens dårlige øje smagt så godt. Fuld af godt humør begav jeg mig på jagt efter billetten til Bali. Den fandt jeg hurtigt. Dyr var den, men hvad fanden!
Så var der kun lige de fire dages ventetid tilbage. Kuala Lumpur
er en stor by tænkte jeg, det bliver ikke noget problem! Men mit
valg af en hullet skummadras i et mørklagt betonrum var måske lige
i underkanten af, hvad selv et backpacker-behov kræver.
Horsens Statsfængsel ligner et trestjernet hotel sammenlignet med
denne parodi. Heldigvis havde jeg fået fremkaldt billeder i
Bangkok, så 50 procent af min tid gik med at tænkte tilbage på
tiden sammen med Pia i Thailand.
Resten af tiden gik med at kigge på film, billige ure, tøj og alt
det andet ragelse, man nu finder på markedet i China Town.
Det mest imponerende i Kuala Lumpur må være de højtravende Twin Towers. Efter sigende de højeste bygningsværker i Asien. Målet for en umulig mission i filmen "Entrapment" med Zeta-Jones og Connery, og under alle omstændigheder enhver højdeskrækslidendes værste mareridt.
Min tid i civilisationen var dog overstået for denne gang, og med rejselysten i behold drog jeg mod Balis lyksaligheder.