Der er ikke mange, der gør os selskab denne tyste morgen i mægtige beijing. Der hersker en næsten stoisk ro over de enorme pladser, der åbner sig for vores svedige fødder. Fra de nøjsomt dekorerede tage svæver liflig kinesisk musik ned over de næsten udsprungne blomster og gør følelsen af paladsets historie særdeles nærværende.
Den forbudte by imponerer med sin enorme størrelse og ekstravagante historie. Den ene plads og det næste tempel åbner sig konstant foran én som en arkitektonisk Pandoras æske.
Byen, der har 9000 rum og engang har huset 70.000 eunukker, tager simpelthen pusten fra én. Og det er jo i høj grad også oplevelsen i sig selv. Men det fornemmer man først bagefter. Derfor generes helhedsindtrykket undervejs af ensformigheden og de evigt larmende japanere, der konstant tøffer rundt med pippende lyse stemmer og stupide, brølende amerikanere, der stiller spørgsmål som:
- Excuse me, these buildings are they really old?, hvilket endda var et af de mere intelligente!
Evig harmoni
Vi sætter os efter en times tid med gluggerne på overarbejde og adskillige "nøøj-udbrud" i en krog bagerst i en af de velholdte haver for at nyde solen, der varmer så meget, at vi tager overtøjet af. Ved siden af os kører den ene trillebør sand efter den anden forbi med en lille tætbygget kineser på slæb.
De knokler med at genopføre en af de inderste mure, mens vi nyder at se dem pruste som små arbejdsheste. Paladserne er i det hele taget flot restaurerede, og de fremstår særdeles elegante med friske farver.
Kejseren blev betragtet som "Himlens søn" og fra Dragetronen blev hans ord til lov i hele det enorme rige. 24 kejsere nåede at råde over det imponerende byggeri, der gennem 500 år havde Ming og Qing-kejsere siddende på de mange troner i paladset for Højeste Harmoni, Midterste Harmoni og Bevaring af Harmoni.
På trods af så meget harmoni virker Den forbudte by alligevel lidt for ensformig og derfor kedsommelig i længden. Efter tre timer i de overrumplende kulisser, hvor Bertolucci skød scener til "Den lille kejser", takker vi af med et foto side om side med alle tiders formand, nemlig Mao, der skuer ud over menneskehavet på Den Himmelske Freds Plads.