Det første, jeg noterer, når jeg lander i et nyt land, er prisen på benzin. Det giver altid et nogenlunde indblik i, hvad man kan forvente af prisniveauet.
Det kan være helt skævt som i De Forenede Arabiske Emirater, hvor brændstof ingenting koster, mens det er hamrende dyrt at bo og spise.
I Kasakhstan koster en liter benzin lige under fire kroner, og det er meget rammende for prisniveauet, da man snildt kan spise en god middag for 50-60 kroner inklusive mindst en stor fadøl. Jeg tror ikke, jeg har rejst i så billigt et land, siden jeg som backpacker i begyndelsen af årtusindet drønede gennem Thailand og Vietnam.
I kultfilmen ”Borat - Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan” med Sacha Baron Cohen som Borat hyldes Kasakhstan som ”The greatest country in the world”. Der er bestemt meget godt at sige om det enorme land, som er spækket med flotte naturseværdigheder i den helt tunge kategori.
Jeg er fløjet fra København via Istanbul til Almaty i det østligste Kasakhstan. Helt tæt på grænsen til Kirgisistan og Kina. Det skyldes både, at ruten var billigere end til hovedstaden Astana og i endnu højere grad, at Charyn Canyon står absolut øverst på listen over mustsees.
Da jeg først begyndte at læse op på attraktioner i landet, var jeg forbløffet over, at jeg aldrig havde hørt om det, der omtales som Asiens Grand Canyon. Jeg har været mange steder, hvor man har kaldt noget for ”USA’s Venedig” eller ”Sydamerikas Paris” eller endda Aalborg, som kaldes ”Danmarks Paris”. Ingen af delene giver mening. Det gør det med Charyn Canyon.
Den 12 millioner år gamle kløft er helt ubeskrivelig smuk. Især den to kilometer lange slugt The Valley of Castles, hvor den ene mere imponerende stenformation efter den anden tager pusten fra min australske rejsekammerat og mig, er ubegribelig smuk. Vi har nærmest udsigten for os selv, da de fleste turistbusser er kørt tilbage mod Almaty sidst på eftermiddagen.
Vi finder et klippeudspring og venter, mens solen går ned bag os og bag et tykt skydække. Da vi har opgivet håbet om solstråler til at farve de rødlige klipper, trænger den gennem skyerne. Alt eksploderer i farver og får klipperne til at glimte i aftenrøden. Det er den slags oplevelser, man flyver, kører og går langt for. Fordi man aldrig glemmer dem.
Naturen ender aldrig
Tilbage i Almaty er nationalmuseet et must, fordi det både fortæller om tiden som en del af Sovjetunionen og naturligvis også tiden før og efter.
Et gigantisk kort over lige så gigantiske Kasakhstan understreger, hvorfor man fornemmer et land i fremdrift. Landet på størrelse med hele Vesteuropa har ufatteligt mange mineraler i undergrunden. Gas. Kul. Sølv. Bly. Zink. Samt nogle af verdens største landbrugsområder.
Når vi kører gennem uendelige sletter og marker, får jeg samme fornemmelse, som da jeg kørte tværs gennem Rusland og Mongoliet for 20 år siden. At naturen aldrig ender.
Jeg ville gerne have besøgt nomader, som stadig lever langt, langt væk fra byerne. Men det ville kræve flere dage at køre dybt ind i landet eller nordpå. I stedet går vi på opdagelse i bjergene og søerne omkring Almaty. Og selve Almaty, der virkelig har meget at byde på.
Vi finder topmoderne vestlige barer med seje unge bartendere, der som Tom Cruise i ”Cocktail” mikser smarte drinks til 15 kroner stykket. Vi besøger både byens berømte ortodokse kirke og den største moské tæt på, hvilket understreger, at ortodokse kristne og muslimer lever side om side.
Det ”grønne” marked eller basar, som det hedder i Almaty, er et af de mest autentiske markeder, jeg har besøgt. Mange hundrede handlende og tusindvis af lokale, som køber de fleste af deres grøntsager, frugter, frisk fisk og kød fra alverdens dyr her. En del af markedet ligger under jorden i dystre betonrammer, hvor de farvestrålende grøntsager lyser op.
Selv om flertallet af indbyggerne er muslimer, kan man købe alkohol på de fleste restauranter. Hvis det er vigtigt. Det er det for os. Vi nyder især de lokale vine, som er glimrende. Især rødvin fra den lokale saperavi-drue er af imponerende høj kvalitet.
Du må ikke snyde dig selv for en vinsmagning hos Arba Wine, hvor man får lov at smage seks af deres bedste vine for sølle 70 kroner. Flere af vinene koster 200-300 kroner flasken og er med til at forstærke indtrykket af et spændende land, også når det kommer til mad og drikke.
Tivoli på bjergtop
Almaty er præget af brede boulevarder og veje, som nærmest døgnet rundt er fyldte med biler. Trafikken er massiv, og flertallet af biler kører ikke med samme filtre som i Europa. Tak skæbne for de mange store træer og parker, som sluger noget af kuldioxiden.
Man kan også undslippe smoggen ved at tage en tur op til Kok Tobe - en bjergtop tæt på byen, som man let kan komme til med kabelbane. Det koster omkring 90 kroner for en returbillet, og den udsigt må man ikke snyde sig selv for.
På toppen af bjerget er der tivoli, restauranter og alverdens forlystelser. Men også bare et syn over både Almaty og de nærliggende bjerge, som man ikke kommer i nærheden af noget andet sted i den tidligere hovedstad. Samt det berømte tv-tårn, der med sine 371,5 meter kan ses fra mange, mange kilometers afstand.
Vi ser den sidste solnedgang i Kasakhstan fra en terrasse og skåler på, at vi ubetinget skal tilbage til The greatest country in the world.