Filippinerne er det nye Thailand. Bare bedre, billigere og smukkere. Og så er befolkningen ekstremt venlig
- Sir, is everything o.k.? Good morning sir and madam, did you sleep well? God evening, Sir, can I be of any assistance?
Venligheden og serviceniveauet er helt unikt på Filippinerne, hvor selv knægte kan opleve at være konger på femstjernede hoteller, hvor tjenerne vrimler om én, og alt skinner som det pureste guld.
Det virker som om, at alle har et medfødt høflighedsgen, der resulterer i en fortræffelig behandling, som kommer til at udgøre et solidt fundament under op holdet i et land, der med garanti vil dupere de fleste danskere.
Jeg har rejst i Thailand adskillige gange siden 1990'erne, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at der ikke er noget i Thailand, som Filippinerne ikke har. Bare bedre. Billigere. Smukkere.
Måske lige på nær de kolossale templer og guldbuddhaer, der naturligvis ikke hører hjemme i et overvejende katolsk land. Alt det andet, man forbinder med sydøstasiatisk action- eller daseferie, har Filippinerne til gengæld i overflod.
Sublime strande
Især strandene på Filippinerne, hvilket må regnes for én af de primære årsager til et besøg, hører til blandt verdens bedste. Den berømte White Beach på Boracay nævnes af gode grunde ofte i rejsemagasinernes kåringer over klodens bedste strande, men sandheden er, at den langt
fra er alene om at være spektakulær.
Også El Nidos 45 betagende øer, den enestående ø Panglao ved Bohol og Honday Bays talrige øer er hjemsted for strande, man kun tør drømme om. Derfor er Filippinerne et oplagt valg for strandaficionados, der ynder at have sandkornene, palmerne og bølgerne stort set for sig selv.
Med 7000 øer giver det næsten sig selv, at man kan finde disse små paradiser overalt. Og da landet er opdelt i små mikroklimaer, kan man altid finde en ø, hvor solen skinner dagen lang og hængekøjens rytme ikke drilles af de tyfoner og storme, der med mellemrum rammer en nation, der geografisk befinder sig i troperne og er sidste bastion mellem kontinentet og Stillehavet.
Prisniveauet er oven i købet ekstremt fordelagtigt. Forvent at alt koster mellem en tredjedel og en femtedel af det tilsvarende i Danmark. Og ofte mindre. Det betyder, at den ekstra pris, man betaler for flybilletten i forhold til en traditionel Bangkok-rejse, hurtigt er tjent ind igen. Og rejser man mere end to uger, hvilket de fleste sikkert gør, hvis de rejser så langt væk, vil man virkelig kunne mærke, at det er svært at få tømt tegnebogen. Et glimrende måltid for to personer med forret, kolde San Miguel-øl og hovedret kan sagtens købes for under 100 kroner. Og er man mere dristig, kan man spise for 10 kroner pr. snude på de mindre turistede restauranter, hvor man tilmed har større mulighed for at falde i snak med de lokale. Ud over deres genuine interesse og venlighed har de en kæmpe fordel i forhold til resten af de sydøstasiatiske indbyggere: de taler engelsk!
Filippinerne var nemlig under amerikansk herredømme fra 1897 til 1946, hvilket betyder, at man overalt i landet kan begå sig på engelsk. Og det betyder overaskende meget, erfarede jeg.
De fleste turister, der har stået fortvivlede og på randen af sammenbrud i det nordlige Vietnams jungle eller i Thailands bjerge vil prise sig lykkelige for en engelskkyndig, der kunne sende dem på ret kurs, hjælpe med at bestille en portion mad eller booke en busbillet væk. Alle disse problemer er elimineret på Filippinerne, hvor taxachauffører, piccoliner og skopudsere uden problemer kan føre en samtale eller komme med små, gode råd til sightseeing, indkøb eller restaurantbesøg. Alene det faktum gør landet til et oplagt feriemål.
Fantastiske rismarker
Blandt de mest oplagte seværdigheder er risterrasserne ved Banaue nord for hovedstaden Manila på øen Luzon. De mere end 1500 år gamle marker er så storslåede, at de er indstillet til at blive verdens ottende vidunder. De kan besøges hele året, da farverne varierer alt efter årstid og længden på risplanterne.
Flere steder er der mere end 40 plateauer med rismarker, der som en frodig trappe falder ned over bjergsiderne. Nogle steder er risene mørkegule, solbrankede og klar til at blive høstet. Andre steder er de stadig lysegrønne, slanke og ungdommelige.
På vej op til byen Banaue, der ligger i 1500 meters højde, kører man i mange af hårnålesvingene gennem lange baner af ris lagt til tørre. De fleste bilister respekterer, at de lokale småbønder tørrer afgrøderne på den måde, mens andre ser stort på den slags. Så spiser man en dag ris med dækmønsteraftryk, ved man, hvor det stammer fra.
Det ville være en skam ikke også at besøge vulkanen Pinatubo midt på Luzon. Dens seneste udbrud i 1991 fik katastrofale følger for hundredtusinder af indbyggere. Trekkingturen til dens gamle midte er strabadserne og dehydreringen værd. Også verdens længste underjordiske flod på øen Palawan, kanosejlads i Pagsanjan på Luzon og Chocolate Hills på øen Bohol er attraktioner, de fleste lande kun kan drømme om at besidde.
Svømmer med hvaler
Der lever i sagens natur mange interessante dyr i og omkring Filippinerne. En stor del af dem kan opleves i Subic på hovedøen Luzon, hvor der i den zoologiske have foruden alskens kryb lever en masse tigre, som man kan fodre med slagtede kyllinger på en angstprovokerende jeeptur til de vilde dyrs habitat. Man skal ikke have sarte nerver, når de enorme katte springer på køretøjet i jagten på godbidder. Heldigvis satte bilen sig ikke fast i mudderet, så man kunne komme helskindet ud og videre til sit mere afslappede eftermiddagsprogram, der bestod af svømning med delfiner og en halvspækhugger, hvis engelske navn, «False Killer Whale«, er lidt mere bombastisk.
De to legesyge dyr er mindst lige så gæstfrie som de kronisk smilende filippinere, og mens man danser rundt i vandet med benene spændt om den falske dræberhval, er det svært ikke at smile over, hvor meget man får for så lidt i de tusinde øers land.
- Thank you sir, and see you again soon!
Det kan du være helt sikker på ...