Bohol er ferie, når det er bedst. Strande i topklasse, en spektakulær natur med sværme af farverige sommerfugle og verdens næstmindste abe samt chokoladebakkerne omkring Carmen, der vil give de fleste slikmunde og naturelskere stof til eftertanke.
Konspirationsteoretikere og andet godtfolk, der aldrig har kørt en trillebør med muld, har spekuleret i, at de 1268 bakker er menneskeskabte. I så fald vil det være et bygningsværk markant mere imponerende end den kinesiske mur eller pyramiderne.
Det eneste, der kunne indikere, at der måske var noget om teorien, er, at de fra toppen af det primære udsigtspunkt ser absolut besynderlige og på sin vis unaturlige ud med deres ensartede kegleform og kronisk skaldede isser.
I regntiden tager bakkerne deres grønne frakker på. Hvis man vil opleve dem i deres berømte brune outfit, skal man besøge dem i tørkeperioden, hvor de ikke overraskende er navngivet.
Limstens-giganter
Bakkerne ligger over et område på 50 kvardratkilometer, og der er enorme forskelle i størrelse og antal af "familiemedlemmer" i enklaverne. Nogle af bakkerne ligner karavaner af kameler, andre overskårne fodbolde eller kvindelige attributter i megaskala. Associationerne får frit løb, mens blikket vandrer over horisonten og forsøger at kapere antallet eller regne ud, hvordan i himlens navn de er skabt.
En informationstavle ved udsigtsbakken fortæller, at der er tale om græsdækkede limstensbakker, der varierer mellem 30 og 50 meter i højden. Hvilket får de sporadiske bambushytter i lavningerne til at ligne små blikdværge omringet af frodige giganter.
Gennem årtusinder er koralaflejringer blandet med den lerede jord og derefter formet af monsunregn og efterfølgende erosion. Derudover er der alle de lokaler myter, som med romantiske skildringer om ulykkelige elskende og kæmpers kamp forklarer tilblivelsen. Hvilken version, man falder for, afhænger af temperament og det vejr, guderne byder på. Uanset tørke eller styrtregn vil de fleste dog lade sig dupere og charmere af chokoladebakkerne.
E.T.'s slægtning
Hvis Bohol er kendt for noget andet end "Chocolate Hills", er den abelignende tarsier. En lille nuttet primat, der efter sigende skulle være Spielbergs afsæt for E.T.-figuren. Faktisk ret oplagt, når man sammenligner filmvæsenet med natdyret foreviget på tusindvis af T-shirts. Efter min mening burde man nøjes med souveniren.
Tarsieren er nemlig et natdyr, der mod sin natur vises frem om dagen i alt fra klejne bure til kunstige, små habitater. Der vænner den sig til at være vågen eller i det mindste vise livstegn på kommando. Det grænser til dyrplageri, og hvis man virkelig vil gøre den spøjse lille fyr en tjeneste, tager man i stedet ud i junglen på dens præmisser og ser den i nattens mulm og mørke. Hvis man tør.
Lidt mere legitim er sommerfugleparken tæt på "Chocolate Hills", hvor en newzealænder har skabt en blafrende lille park, hvor man kan opleve syrede pupper, labre larver og betagende sommerfugle i så mange farver, at Flügger ville tabe både kæben og malerpenslen af benovelse.
Prikken over i'et
Selv om Bohol og Panglao har mange fine attraktioner, hersker der ingen tvivl om, hvad hovedattraktionen er. De billedskønne, endeløse strande på Panglao og de fremragende koralrev forbløffende tæt på fastlandet.
Selv om koreanerne har holdt karaokefest og taiwaneserne technofest hele natten, giver vi ikke op så let. Dertil er den 1,5 kilometer lange strand simpelthen for perfekt. Palmer så langt øjet rækker, pulversand af absolut bedste kaliber og en verden under vand, som kun kræver en snorkelmaske som indgangsbillet.
At veksle mellem liggestolene på stranden og det forbløffende levende Discovery Channel-univers bliver man ganske enkelt aldrig træt af. Og selv om det naturligvis giver et større kick at dykke i 10-15 meters dybde, vil børn under opsyn få sig en oplevelse af de helt store, når de omringes af stimer af diskoteksfarvede Nemoer og kigger ned på et landskab af mystik, som selv George Lucas ville have svært ved at kreere.