Nogle af de bedste ferieminder opstår, når man mindst venter dem. Sådan forholder det sig også med denne oplevelse, som kun kommer i hus, fordi jeg undrer mig over, hvor ekstremt lavvandet der er ved stranden ved mit hotel i Zanzibar.
Jeg har tilbragt et par timer i en hængekøje efter en lang rejse med mellemlanding i Dubai og laver ikke meget andet end at misse med øjnene og forsøge at kapere, at der er 32 grader. 27 grader varmere end i Danmark.
Men da jeg spotter, at der pludselig ligger 20-30 mindre både i det turkisblå vand, fornemmer jeg, at det ikke kun er turister, som sejles hjem efter snorkel- eller delfinture.
Da jeg får hældt mig selv ud af hængekøjen og kommer ned på stranden, er unge mænd og drenge i færd med at slæbe fisk op til en lille klynge af mænd, der sælger dagens fangst på en meget uorganiseret auktion.
Jeg forstår intet af, hvad er bliver sagt, og må erkende, at jeg ikke genkender mange af de fisk, som løftes op i luften og præsenteres. Det hele er noget mere farvestrålende end de få gange, jeg har været på fiskeauktion i Danmark.
Der er fisk i alle regnbuens farver, og mange af dem går drenge i gang med at rense siddende i rundkreds i sandet. Nogle skærer haler og gæller af eller filetterer, mens andre banker blæksprutter med kæppe, så de bliver møre.
Kvinder i flokke begynder at ankomme i både med store rissække eller plasticspande på hovedet. I plasticspandene har de muslinger, som ligger og skvulper i saltvand, så de kan holdes friske. Alt sælges på få minutter og betales med pengesedler, som med garanti lugter af fisk.
Intet er skabt, for at turister skal have en autentisk oplevelse. Det er sådan, det foregår hver eneste dag, når de lokale fiskere veksler fisk i alle regnbuens farver til næsten lige så kulørte sedler.