Få minutter før Søren Huss og band går på scenen, er der stort set støvsuget for mennesker foran festivalens største scene. Da klokken slår 10.45, og bandet indfinder sig, er der samlet et par tusinde morgenfriske tilskuere. De tænker sikkert lige som undertegnede, at det er et besynderligt tidspunkt at placere en mand, hvis sange er ekstremt sørgmodige og krævende at få fuldt udbytte af.
Men det viser sig hurtigt, at det trods alt ikke er så tosset en idé. For de fortrinsvis deprimerende melodier gør sig fremragende i solskin, mens et støt voksende publikum luner sig og langsomt vågner op til en betagende buket af de mest gribende tekster, en dansk sanger måske nogensinde har begået.
Store ord. Men Politikens anmelder Erik Jensen konstaterede kort tid efter koncerten, at den var den smukkeste oplevelse nogensinde med en dansk kunstner. Den udtalelse er der ingen grund til at modsige. Et billede af mine totalt rødsprængte øjne ville forklare alt.
Nu er det fjerde gang, jeg hører Søren Huss fremføre sangene fra albummet "Troen & Ingen". Jeg har skullet spise tudekiks hver evig eneste gang, selv om jeg på forhånd har beredt mig på, at jeg må være lidt mandig og ikke så rørstrømsk. Men når jeg ser, hvor mange omkring mig, der lige skal fiske et støvkorn ud af øjet eller står med en finger under hvert glas på solbrillen, er det knap så pinligt.
Den største smerte
De første festivalgæster fik traditionen tro udleveret roser ved indgangen. De passer perfekt som effekt til denne koncert, hvis sange med rette er kaldt en musikalsk gravsten for Søren Huss' kæreste.
Han taler mere om hende, hendes død og sine dystre tanker efter den end ved de forrige koncerter. Det virker ikke kalkuleret. Men oprigtig og ærligt. Flere gange går han i stå midt i en sætning. Ikke særlig professionelt men ekstremt menneskeligt. Som da han introducerer den voldsomme og hadefulde sang "Fra tanke til ...":
- Det er godt, jeg er en person, hvor der er så langt fra tanke til handling. Ellers ... Ja, siger Søren Huss og trækker vejret tungt.
Senere fortæller han, at datteren snart begynder i skole. Og at den største smerte, man kan mærke i livet, kommer af at svigte sit barn.
- Hun er bange for, jeg ikke kan komne up om morgenen og få hende i skole til tiden, fortæller Søren Huss og smiler faderligt.
Et par teenagepiger, der ikke engang er begyndt at overveje at få børn, fanges på storskærmen med tårerne løbende ned ad kinderne. Og så græder vi alle stille i kor.
Årets koncert
Som et afbræk i den endeløse melankoli kommer Julie Maria på scenen for at synge duet i deres fælles sang "Sanseløs". Hvilket er en sanseløs smuk duet, der bør blive et kæmpe hit, selv om det uden tvivl er Huss' sange, der vejer tungest denne formiddag.
"Et hav af udstrakte hænder" får mod slutningen publikum til at række hænderne i vejret og skabe netop et hav af udstrakte hænder. Søren Huss og bandet takker benovet for opbakningen.
- Det ser fantastisk ud herfra. Jeg har aldrig spillet så tidligt før, men jeg tør godt sige af et ærligt hjerte, at selv om det begynder at pisse ned, eller scenen vælter lige om lidt, er det her den bedste koncertoplevelse i år, roser Søren Huss.
Så giver det næsten sig selv, at sidste nummer bliver den opløftende "Tak for dansen", der burde gengældes med et dybfølt "tak for sangene" fra os neden for scenen.
Ville gerne støtte op
- Huha, jeg fik godt nok tårer i øjnene undervejs, indrømmer
Malene Aarslev efter koncerten.
At koncerten startede allerede klokken 10.45, synes hun og hendes
to københavnske veninder passede fint.
- Modsat til mange andre koncerter var der ikke så mange
spritstive tilskuere. Det betød, at der var stor respekt for de
meget dybfølte sange, fortæller Lotte Bøllehuus Hansen, der synes,
at højdepunktet var under "Et hav af udstrakte hænder", hvor
publikum spontant løftede deres arme i luften.
Det var første gang, de tre kvinder i starten af 20'erne hørte
Søren Huss live. Heller ikke Saybia har de oplevet før.
- Det var min mor, der er helt vild med hans plade, der sagde, vi ikke måtte gå glip af hans koncert. Jeg ville også gerne støtte op om, at han stiller sig op på en scene og synger så personlige sange. Det er stærkt. Selv om det var tidligt på dagen, var det en virkelig smuk koncert. Det var godt, vi kom tidligt op i dag, konstaterer Sara Zuschlag.