Det er svært at tro på, men Simon Kvamm mener, at noget af det skønneste ved at være på turné er at kede sig. At sidde spændt fast i en bus i timevis tværs over landet og absolut intet kunne foretage sig. Når man har tilbragt et par uger i den tilstand, når man langt forbi at have opdateret sidemanden på, hvor man er i sit liv, hvordan konen har det, og om børnene trives i institutionen. Derefter kan der kun opstå mærkelige, irrationelle ting at snakke om.
På denne turné har Nephew Christian Hjelm med som opvarmning. Det har sikret Simon Kvamm en ny ven, fordi de har samme form for humor. Den er der blevet elaboreret over de seneste par uger i nogle mærkelige formater, og de er endt med en indforstået sketch over, hvordan musikere gennem tiden ville have indtalt beskeder til sig selv med tekst-guldkorn, hvis de havde haft smartphones.
- I dag render alle musikere jo rundt og optager en "note to self", når de får en god idé. Vi har så skabt nogle karakterer, der dikterer nogle meget dårlige musikalske indfald. Blandt andet har vi leget med tanken om, hvordan Scatman John en dag har grebet sin telefon og indtalt: "Ski-bi dibby dib yo da dub dub". Sådan nogle absurde ting foregår der hele tiden, og så snart vi når ind i dette rum, leger vi, fortæller Simon Kvamm.
At nå ind i det rum kræver tid. Derfor er det netop i en
turbus, at man kan træde ind i det, Simon Kvamm omtaler som "det
dumme eller tomme rum".
- Man kan også kalde det for det ikke-kalkulerede og
uforudsigelige rum, der bryder rammerne. For når man er på turné,
kræver det, at enormt mange ting ikke forandrer sig fra dag til
dag, siger bandets bassist, Kasper Toustrup.
Pligt til at kede sig
Simon Kvamm forklarer, at der er nødt til at være skemasat mange elementer på en turné, for at Nephew kan give hvert eneste publikum en uforglemmelig oplevelse.
- Der er mange rutiner og ritualer i løbet af en dag: Vi kommer til et spillested, finder ud af hvor chipsene står, sonderer hele vores "univers" de kommende timer, laver lydprøve og lader vores tourmanager lægge håndklæderne på en helt bestemt måde. Alle disse foranstaltninger skyldes, at vi skal kunne levere maksimalt nærvær og impulsivitet de halvanden time, vi står på scenen. Jeg må aldrig sige det samme til publikum, som jeg gjorde i går. Derfor er jeg nærmest i et alarmberedskab i timerne inden, hvor alt andet skal trænges i baggrunden, siger Simon Kvamm.
Han har taget Niels Hausgaards mantra om at, "man har pligt til at kede sig inden et show" til sig.
- Man må ikke bruge for mange sanser eller lave noget i løbet af dagen, der er for begivenhedsrigt eller stimulerende. Det udfordrede vi lidt den anden dag, da vi slog et smut forbi Herning Kunstmuseum for at se noget installationskunst. Man har pligt til ikke at være mentalt drænet, fordi publikum har købt ens fulde opmærksomhed og overskud. Derfor skal man daffe lidt rundt om sig selv det meste af dagen, indtil man står på scenen og kan få afløb for den opsparede kedsomhed, forklarer Simon Kvamm.
At tilpasse sig den dagsorden kræver også, at medlemmerne ikke tilbringer for meget tid hjemme, mens de turnerer. Eller får for mange familiebesøg undervejs.
- Vi forsøger at få familie og venner på besøg i nogle bestemte "huller", da det kan fjerne meget fokus, hvis der konstant er gæster. De synes, det hele er enormt spændende og nyt. Bare at komme backstage ... Waauw! Men vi er nødt til at anskue det anderledes og ikke lade andres eufori fylde alt for meget i det rum, vi har brug for at lade op i, forklarer Simon Kvamm.
Voldsomme ekstremer
Forsangeren anser Nephew for at være et band, hvis naturlige leje er stadionkoncerterne, da de store rammer passer godt til gruppens musik.
- Men vi vil aldrig kunne fylde det format ud, hvis ikke vi havde gjort forarbejdet. Det er det, der begyndte for over en måned siden i en museumsbunker ved Hanstholm og er fortsat ned langs den jyske vestkyst og nu bringer os videre til resten af landet, fortæller Simon Kvamm.
Ud over den friske luft har det været sundt for Nephew at skulle optræde stort set uden andre effekter end deres instrumenter i nogle særdeles uvante rammer.
- Det har været en voldsom og rystende oplevelse på en god måde. Fem mand med deres instrumenter uden alt det lyslort. Hvad kan I? Det har resulteret i nogle spændende udfordringer i starten af turnéen, hvor vi optrådte på et badehotel i Harboøre og et nedlagt diskotek i Søndervig. Steder der på ingen måde er lavet til rockkoncerter, konstaterer Simon Kvamm.
På rejsen ned langs vestkysten slog det bandmedlemmerne, hvor stor forskel der var på indbyggerne og mentaliteten undervejs.
- Vi har så travlt med at sige, at vi bor i et lille land. Men både naturmæssigt, sprogligt, kulturelt og mentalt er der enorm forskel på, hvor i landet man befinder sig. Når vi runder af til efteråret med de store arenaer i Odense, Herning og København, kan vi se tilbage på et år med nogle voldsomme ekstremer, forventer Simon Kvamm.
Kommer hele vejen rundt
Mens de drager østover, lærer medlemmerne de nye sange endnu bedre at kende. De får mere styr på dramaturgien i showet og laver konstant småjusteringer for at optimere maskineriet.
- Alt det, vi erfarer, står vi på skuldrene af, når vi
optræder i Arena Fyn til efteråret, fortæller Simon Kvamm.
Kasper Toustrup mener, det er en fordel for Nephew, at denne turné
netop byder på ekstremt forskellige scener.
- Det giver os en mulighed for at spille alle sange fra vores seneste album, "Hjertestarter", fordi nogle numre egner sig til de helt store stadionkoncerter, mens andre gør sig bedre til de mere ydmyge scener. Det er sjældent, at får mulighed for at komme hele vejen rundt om et nyt album, siger Kasper Toustrup.
Albumtitlen "Hjertestarter" refererer til Vesterhavet og dets evne til at genstarte hjertet. Men det kunne lige så godt være Møns Klint eller Stevns, Simon Kvamm sang om.
- Det er kun symbolsk, at Vesterhavet får æren. Der findes mange andre steder i Danmark, der har den samme bjergtagende effekt, mener Simon Kvamm, der opfordrer Kasper Toustrup til at nævne en fynsk lokalitet, der giver ham en tilsvarende oplevelse.
- Røjle Klint ved Båring Vig er et sted, hvor jeg får lov til
at føle mig lille og blive rusket i.
Men om det sker ved havet, i en bøgeskov eller ved en pæn lille sø
er underordnet, hvis blot man reflekterer lidt over livet og ser på
sig selv udefra. I en hektisk hverdag er man slem til at glemme
det, erkender Kasper Toustrup, der arbejder som kræftlæge på Aarhus
Universitetshospital ved siden af Nephew-jobbet.
Glemmer at tænke
Simon Kvamm bryder ind.
- Refleksionen kommer jo først, når man ikke har tænkt. Præcis som i forbindelse med det "dumme eller tomme rum", hvor man træder ind efter at have kedet sig. Når jeg står ved Vesterhavet, der bruser og sprøjter, glemmer jeg at tænke og mærker elementerne fysisk på min krop. Derefter kan jeg pludselig se tingene i et nyt perspektiv, indskyder forsangeren.
Vesterhavs-koncerterne er allerede blevet en del af fortællingen om Nephew. Og ikke mindst Harboøre Badehotel har indprentet sig.
- Det var sindssygt fedt at bo og optræde der. Vi kom til at kende nogle af de lokale og ikke mindst værtsparret rigtig godt. Vi lavede lydprøve, da værten stak hovedet ind og sagde på vestjysk, når det er bedst: "Nu er det ikke for at jav' med jer, men maden bliver ikke varmere, jo". Det er så pisselunt og tørt, mindes Simon Kvamm.
Både han og Kasper Toustrup er sikker på, at det er sådanne anekdoter, medlemmerne genfortæller om 20 år. Blandet op med erindringen om de helt mastodontiske brag.
- Jeg tror, at hele paletten af koncertsteder skærper os. Man kan finde de største oplevelser i de små, lige så vel som de største også kan være de største. Der kan være en tendens til, at man overidylliserer det lille koncertformat, men jeg er helt overbevist om, at en proppet Arena Fyn til efteråret får hårene på mine arme til at rejse sig, siger Simon Kvamm, inden manageren indikerer, at lydprøven kalder.
Nu er der kun fire timer, til aftenens koncert begynder.