Jeg blev født i 1977, da AC/DC stadig drak Jack Daniels i tøndevis. Samme år udsendte de albummet med den bibelske titel "Let There Be Rock", der afstak retningen for min musiksmag, allerede inden jeg blev bekendt med den mest autentiske, medrivende form for værtshusrock, der nogensinde er skabt.
Jeg husker første gang tydeligt. Fuldstændig paralyseret af fascination. Overvældet af en spontan glæde, der satte sig permanente spor.
Det var hjemme hos min bedste ven Klaus, jeg i 1991 fik min første dosis australsk boogie woogie-rock. Med en ærefrygt som var det den pureste nitroglycerin, han stod med i hænderne, satte han albummet "The Razors Edge" på sit konfirmationsanlæg og skruede volumenknappen helt op på klokken 11.…