Simon Staun
Foto: Simon Staun

Elektronisk eremit på tynd is

Anders Trentemøller har et studie på Amager proppet med elektroniske og analoge apparater, som han bruger til at komponere sin egen musik med og producere andres. Men de seneste to år har den 43-årige elektroniske musikkreatør givet sig selv en række benspænd, der tenderer dogme-regler. Blandt andet har han komponeret en del af sine nye sange i sin kærestes lejlighed i Brooklyn, New York. Med et minimalt setup af udstyr, som han har kunnet slæbe med på kryds og tværs af Atlanten.

- Det kan nogle gange være en hæmsko med de mange muligheder, et moderne studie gemmer på. Jeg kan lægge 1000 lag oven på en sang og ændre lyde til ukendelighed med software og hardware. Derfor kan det være svært at begrænse sig og finde frem til, hvad en enkelt sang har brug for, fordi man lader sig forføre. Og glemmer at holde fokus. I Brooklyn havde jeg kun et keyboard, nogle effektpedaler og min laptop. That's it. Det var med til holde mig fokuseret. Jeg har faktisk spekuleret på, om jeg skulle eksperimentere med et endnu mindre setup på næste album. Det virker komplet åndssvagt, når jeg har brugt 10 år på at bygge mit studie op, siger Anders Trentemøller.…

Læs hele artiklen på www.fyens.dk