Simon Staun
PR-foto

Dræber-bandet fra Las Vegas

Selv om man ikke er et garage-rockband, kan man sagtens indlede karrieren i en garage. Det er det amerikanske band The Killers bevis på. Nevada-gruppen øvede i begyndelsen af karrieren i trommeslageren Ronnie Vannuccis garage.

Her blev sangene til debutalbummet "Hot Fuss" slebet til, inden de blev præsenteret for publikum på løjerlige spillesteder i den berømte kasinoby.

- Jeg tænker engang imellem tilbage på, hvad fanden der foregik i hovedet på os dengang. Vi var virkelig modige, ihærdige og kompromisløse. Vi spillede på sportsbarer og transvestitbarer foran 20 mennesker og optrådte, som var det foran 40.000 mennesker. Vi skilte os i den grad ud fra andre bands i Las Vegas, hvilket kastede en del opmærksomhed af sig. Både god og dårlig. Men vi blev bemærket, fordi vi var noget andet. Når man leverer en stadionkoncert på en snusket bar, vækker det sgu opsigt, selv om teknikken måske haltede lidt, siger Ronnie Vannucci.

The Killers optræder på Tinderbox Festival med et nyt album på trapperne. Præcist, hvornår det udkommer, er ikke fastlagt endnu, og Ronnie Vannucci kan godt forstå, at det kan være svært at snakke om de nye sange for en person, der ikke har hørt dem.

- Giv mig lige din mail. Så sender jeg dig alle sangene, når vi er færdige med at snakke, siger han imødekommende.

- Hold da op, det var pænt af dig, når jeg at fremstamme, inden han knækker sammen af grin.

- Ha ha, undskyld. Jeg kunne sgu ikke dy mig. Jeg elsker at starte et interview med en lille "icebreaker". Min manager sidder bagved og var ved at falde bagover. Jeg kan desværre ikke være behjælpelig, men jeg kan sige så meget, at vi spiller mindst to af de nye sange på Tinderbox, siger Ronnie Vannucci.

Han fortæller, at albumpausen på fem år siden forrige udgivelse "Battle Born" fra 2012 er brugt på forskellige soloprojekter samt benhårdt arbejde for at finde frem til, præcis hvordan The Killers skal lyde anno 2017.

- Alle sange er presset gennem et filter flere gange for at blive raffineret. Det har været en lang proces, men vi er endelig nået til et sted, hvor sangene begynder at hænge sammen som en helhed. Det lyder måske lidt vidtløftigt, men vi har søgt intenst efter at skabe det optimale fartøj til sangene, så de intravenøst kan trænge ind i lytteren, siger Ronnie Vannucci.

En vanvittig tid

Trommeslageren fortæller, at man roligt kan forvente at høre et forvandlet band. For han og de tre kolleger har en stædig tro på, at det netop er i forvandlingen og forandringen, at stor kunst fødes.

- Hvis man ser på de fleste musikere, der for alvor har markeret sig gennem musikhistorien, er det dem, der har skiftet kurs og gået nye veje, der har skilt sig ud fra mængden. Det er som sådan ikke, fordi vores ambition er at genopfinde os selv. Vi har bare et ønske om at vokse som band og rykvis forandre os fra album til album, konstaterer Ronnie Vannucci.

Han minder sig selv - og andre - om, at publikum ofte er smartere, end man tror.

- Publikum kan instinktivt mærke, om man serverer tomme kalorier for dem. De kan smage, hvis man serverer musik, der er kunstigt sødet. De kan mærke, om musikken er ærlig og ægte. En sang er lige som en lort. Den bliver ikke smuk, bare fordi man giver den en gang skinnende lak, siger Ronnie Vannucci og ler.

The Killers opfatter ikke sig selv som et politisk band, men det seneste års omvæltninger i USA er umulige at negligere.

- Vi ser ikke os selv som ambassadører for hverken den ene eller anden fløj og har ikke skrevet sange om specifikke hændelser eller personer. Det er mere på et abstrakt plan. En af de nye sange har fået titlen "Run For Cover" ("Løb i dækning" på dansk red.). Titlen siger næsten det hele. Det er en vanvittigt tid, vi lever i, og nogle gange sker der ting, der er så fucked up, at man kun kan udbryde: "Jesus Fucking Christ" og på en eller anden måde kommentere på det i teksterne, siger Ronnie Vannucci.

En skizofren by

Han er som to af de øvrige medlemmer i The Killers født og opvokset i Las Vegas, som nok har ekstremt mange steder, hvor der præsenteres musik, men alligevel ikke samme musikscene som Nashville, Austin, Los Angeles, New York eller Chicago.

- Konkurrencen er ikke nær så hård, som i musikmetropolerne i USA. Hvis flere gik mere op i musik, ville det helt sikkert skærpe konkurrencen og øge kvaliteten. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke er fede bands fra byen. Det blegner bare lidt i sammenligning med Los Angeles og San Francisco, hvis man holder sig til det vestlige USA. Men Las Vegas efterlader til gengæld et uudsletteligt mærke på dens indbyggere, fordi man i så ekstrem grad eksponeres for hele showbizz-verdenen, siger han.

Han kalder byen for en spraglet og glamourøs by, hvor alle livets fristelser og ekstremer mødes.

- Las Vegas er fyldt med ludere, lommetyve, gamblere, snydere og bedragere. Hvis man vil se alle de mørke slagsider af gambling, stofmisbrug og prostitution, er det byen at gå på opdagelse i. Selv om vi ikke som sådan har været en del af den underverden i vores opvækst og ungdom, har det uvægerligt været med til at forme og påvirke os som band, fordi vi var eksponeret for det selv i forstæderne, siger Ronnie Vannucci.

Han fremhæver også kontrasten mellem de millioner af blinkende lys på de talrige kasinoer og den betagende, øde ørken omkring dem.

- Jeg har svært ved at forestille mig andre byer, der er lige så skizofrene som Las Vegas. Man har alverdens kunstige forlystelser og endda et Disney World kun for voksne omgivet af den smukkeste ørken. Jeg kan godt forså, det er en verdenskendt rejsedestination, fordi der er så meget at opleve. Men i forhold til musikken kan den altså ikke hamle op med LA, New York og Chicago, siger Ronnie Vannucci.

Vil omvende publikum

Til en festival som Tinderbox må man formode, at de fleste gæster har hørt navnet The Killers. Men der vil givetvis være en stor del af de fremmødte, der kun kender et enkelt eller to af gruppens største hits.

Det mener Ronnie Vannucci ikke er et problem. Snarere tværtimod.

- Både jeg og min kammerater i bandet er af den holdning, at noget af det interessante ved festivalkoncerter er, at vi skal overbevise publikum om, at vi er et godt band. Vi har alle arbejderklasse-baggrund, så vi ved, hvor meget en festivalbillet fylder i et stramt budget. Vi har selv prøvet at spare op i månedsvis for at komme til koncert med bands, da vi var unge. Derfor har vi en kæmpe respekt og ydmyghed over for publikum. En festival-koncert er også en oplagt mulighed for at tiltrække og omvende folk. Vi gør alt for være så overbevisende og medrivende, at vi har flere fans efter vores optræden end før. Det er i hvert fald min personlige tilgang, og forhåbentlig står det tydeligt på Tinderbox, Ronnie Vannucci.

Tålmodighed er mantraet

The Killers varmer op til koncerten i Tusindårsskoven med koncerter i Atlantic City og Camden i New Jersey. Og til alle sommerens festivalkoncerter kan man roligt sætte næsen op efter at høre "Mr. Brightside", "Somebody Told Me", "When You Were Young" og "Human".

- Vi kommer med en greatest hit-tilgang, men har naturligvis en ambition om at spille flere af de nye sange. Vores mål er også at gøre de forskellige koncerter varierede og unikke. Det er i hvert fald det, jeg håber på. Det holder ikke at spille den eksakt samme koncert aften efter aften, siger Ronnie Vannucci.

Ronnie Vannucci har som flere af medlemmerne af The Killers udgivet soloalbummer i pauserne mellem udgivelserne. Det har givet stof til eftertanke.

- Det stinker indimellem at være en del af et band, hvor man skal genopfinde sig selv synkront med tre andre individer. Det er meget nemmere at redefinere sig selv som soloartist, fordi man kun skal forholde sig til sig selv, siger Ronnie Vannucci.

Han er dog yderst tilfreds med at være en del af The Killers på 16. år. Da han kom med i bandet, havde det eksisteret i knapt et år og sagt farvel til de første to trommeslagere. Siden er der ikke skiftet ud blandt de fire medlemmer.

- Jeg tror, at vores recept på et lykkeligt, langtidsholdbart forhold er tålmodighed. Vi er på mange måder fire utrolig ens fyre, men stadig fire vidt forskellige mennesker og individer. Vi har ét fælles overordnet mål, som er, at The Killers skal vinde. Efterhånden som vi bliver ældre, ændrer vores prioriteter sig. Hvis maskinen skal fortsætte med at køre, skal vi sørge for, at alle fire tandhjul er smurt. Hvis bare et enkelt ruster, risikerer vi, at hele maskinen kollapser. Et band er en skrøbelig størrelse, men løsningen på et sundt band er heldigvis simpel. Masser af tålmodighed og en smule logik, siger Ronnie Vannucci og siger på gensyn.

- Kom og sig hej på Tinderbox. Jeg er ham, der sidder bagest på scenen, meddeler Ronnie Vannucci, der åbenbart også slutter interviews med en "icebreaker".…

Læs hele artiklen på www.fyens.dk