Simon Staun
Foto: Simon Staun

Universet guidede Steffen Westmark til Thurø

Det er sjældent, man bliver hentet på togstationen af den person, man skal interviewe. Men Steffen Westmark, forsanger i The Blue Van og aktuel med soloprojektet Peppermint B, holder klar foran Svendborg Station i familiens Renault Capture, da toget blot en time forsinket ankommer.

Det er for besværligt med offentlig transport til familiens hus på Thurø. Så mens han agerer chauffør, fortæller han om, hvordan tilværelsen på Sydfyn har overrumplet ham i en grad, så han lyder som en forelsket teenager, når han beretter om sin nyfundne kærlighed.

- Forleden cyklede jeg til vandet med min fireårige datter og blev helt euforisk over at mærke naturen overvælde mig. Farverne, duftene og lydene smeltede sammen og understregede, at det giver mening at ordinere natur som medicin, siger Steffen Westmark, mens Renaulten glider over Brovejen.

Nordjyden, der slog igennem med The Blue Van i 2004, havde i en årrække fantaseret om noget landligt og var træt af, at blive dikteret, hvor meget familien kunne låne i hovedstaden.

- Min kone og jeg har i årevis leget med tanken om at flytte fra København, men vi anede ikke, hvor vi skulle søge hen. Derfor tog vi på inspirationsture rundt i landet, hvor vi blandt andet tilbragte en weekend i Svendborg sidste sommer, siger Steffen Westmark.

De overnattede på et bed and breakfast-sted og syntes egentlig, at Svendborg var ganske hyggelig. Men de havde ikke fornemmelsen af, at de havde fundet byen, de skulle bo i.

- Inden vi skulle retur til København, havde vi en aftale med Rasmus Dall fra Folkeklubben og hans kone, som er nære venner. De flyttede til Svendborg fra København for to år siden og har prædiket om, hvor fantastisk området er. Da vi ankom, stod Rasmus klar med en øl i indkørslen. Vi skulle spise i skyggen af et gammelt æbletræ i deres kæmpestore have på en af den slags sommerdage, der minder en om barndom og lykke. Lige der forelskede vi os i tanken om Sydfyn, siger Steffen Westmark.

Derefter begyndte de at holde øje med de lokale ejendomsmægleres hjemmesider for at se, hvad der kom til salg. Da et hus på Smedestræde på Thurø kom til salg, var familien ikke i tvivl.

- Da vi så "Norden", var vi ikke i tvivl om, at det var huset, vi skulle bo i. Tre dage senere havde vi købt det. Vi flyttede herned i december, hvor alt ser trist og kedeligt ud. Alligevel var vi ikke et sekund i tvivl om, at det var drømmehuset for os. Vi har begge fornemmelsen af, at det er her, vi skal blive gamle, siger Steffen Westmark, mens bilen triller ind i indkørslen.

Hjertet i "Norden"

Det er sjældent, at man snakker om duften af mynte, hyld og kamille i et interview med en mandlig rocksanger. Men Steffen Westmark bringer det selv på banen, da han skal forklare nogle af grundene til, at han føler sig hjemme på Thurø.

- Når vi cykler eller går tur i skovene, er jeg blæst bagover af de mange dufte. Lugtesansen er ekstrem, når det kommer til at fremkalde oplevelser, som ligger tilbage i ens barndom. På Thurø har jeg genoplevet minder, jeg ikke anede fandtes, fordi dufte har sendt mig tilbage i tiden. Det er næsten skræmmende, så klart nogle af minderne står. Thurø har ramt en nostalgi dybt inde i mig, der handler om en tryg, lykkelig barndom, siger Steffen Westmark.

Han kalder "Norden" for drømmehuset og har mere eller mindre bevidst købt drømmekage, som han serverer ved køkkenbordet. Det er ikke tilfældigt, at vi har sat os her. For rummet er af flere grunde hjertet i "Norden".

- Da vi så teaktræslågerne, var vi helt oppe at ringe. Vi er enige om, at de aldrig må males. Hvis der skal ske noget, skal det klares med sandpapir og olie. Det ville være en reel voldtægt af huset at smide et HTH-køkken ind, derfor renoverer vi med stor respekt for husets æstetik og tilstræber at bringe nogle af de originale træk tilbage, siger Steffen Westmark, mens han sætter kaffe over.

Altid i alarmberedskab

Den 37-årige musiker tror, at han og familien er en del af en bølge, der skyller mod vest.

- Mange har indset, at det ikke giver mening at give tre millioner for en lejlighed på 60 m2 på Amager, når man eksempelvis kan købe et hus på 200 m2 på Thurø for det halve. Jeg er sikker på, at mange vælger at forlade København de kommende år, og jeg kan stadig blive helt arrig over at tænke på, at et rækkehus på 90 m2 i Valby kan koste næsten seks millioner, siger Steffen Westmark.

Han kommer til at grine over, at vi sidder henholdsvis en musiker og en musikredaktør og taler, som var det en livstilsreportage til et dameblad, vi havde gang i. Men huset og flytningen har bare haft markant indflydelse på både hans arbejde og familieliv. Selv om det bliver til mange kilometer i Renault Capturen rundt til koncerter og øvere med The Blue Van i København er hans stressniveau faldet markant.

- Jeg har mere travlt nu end nogensinde. Fordi basen er så tryg og emmer af ro, har jeg mere overskud til både at være en del af The Blue Van, udgive musik som solist i Peppermint B, kuratere musik til intimkoncerter på Anarkist i Odense og undervise på Oure. Det er lidt ironisk, at jeg aldrig har haft mere at lave og aldrig har følt mig mindre stresset, siger Steffen Westmark.

På Amager boede familien tæt på en vej, hvor der kørte ambulancer med udrykning døgnet rundt. På Nørrebro var naboen et venstreorienteret beboerhus med metalkoncerter til klokken fem onsdag morgen. På Smedestræde skal man være heldig, hvis man kan høre en bil snige sig forbi efter mørkets frembrud.

- På Amager var jeg nærmest altid i alarmberedskab, hvilket man bliver syg af i længden. Til gengæld bliver man forbløffende afstresset og sund af at slå græs og klippe hæk. Mine bandkolleger er ved at falde bagover, når jeg snakker om glæden ved havearbejde, siger Steffen Westmark.

En følelse af oprigtig lykke

Man kan tydeligt fornemme, det er et hus med historie. Steffen Westmark og hans kone har forsøgt at finde ud af, hvem der har boet i huset, siden det blev bygget i 1913. Der har blandt andet boet en lægefamilie, og sælgeren var Grethe Fisker, som døde i februar.

- Hun blev 100 år og har formodentlig levet 70 år i "Norden". Jeg er ret sikker på, at hun har boet i huset siden 1940'erne. I mange år drev hun pensionat med sin søster. Da vi købte huset, var det fyldt med tunge gulvtæpper og tydeligvis ikke moderniseret siden 1960'erne. Ovenpå var der håndvaske i alle værelser. Dem har vi har fjernet. Som sangskriver er jeg historiefortæller, og jeg elsker, at vores hus i den grad fortæller en historie, siger Steffen Westmark.

Han håber, at hans fireårige datter - og måske engang søskende - vil betragte "Norden" som en sikker havn. Et sted, hvor man altid kan finde trøst og opbakning, hvis man møder modgang.

- Jeg håber, at mine børn kan få samme tryghed her, som jeg har fundet i mit barndomshjem uden for Brønderslev. Jeg drømmer om, at de på samme måde kommer tilbage som voksne og føler genkendelighed i en knast i loftet eller måden, bjælkerne ligger på. Jeg bliver dagligt bekræftet i, at vi har det godt her. En grundfølelse af oprigtig lykke, som jeg ikke har følt i mange år, siger Steffen Westmark.

Universet har guidet vej

Lykke og held går ofte hånd i hånd. Jobbet på Oure Sport & Performing Arts havde han eksempelvis aldrig fået, hvis ikke familien var endt på Thurø. Han kørte forbi en dag til en kop kaffe med forstanderen og ville blot tilbyde at give gæstetimer om at skrive sange. Men samtalen tog en uventet drejning.

- Skæbnen ville, at en af deres undervisere i sangskrivning havde sagt op dagen før. Jeg endte med at få tilbudt et fast job, hvilket blot var med til at understrege, at Thurø var den rette beslutning. Det, der skulle have været en uskyldig kop kaffe sikrede mig mit drømmejob. Da jeg var ung, var min top-tre over job: billedkunster, ansat i en pladeforretning eller højskolelærer. Jeg har selv gået på højskole og elsker det skabende miljø, så jeg føler på mange måder, at universet har guidet mig herned, siger Steffen Westmark.

Han har det stadig fedt, når han er i København. Men han har det endnu federe, når han kører hjem til Thurø.

- Hvis jeg kommer tilbage sent om aftenen eller ud på natten, er det blevet en vane at gå en tur i haven og lytte til stilheden. Den seneste tid har jeg duftet til roserne ... jeg har aldrig spekuleret på, at de gule har en helt anden duft end de røde. Shit, ville jeg havde hadet mig selv for at sige sådan bavl for 10 år siden.