Simon Staun
Foto: Tim K. Jensen

Den hjemløse kærlighed

Et af de ubesvarede spørgsmål på Søren Huss' danske debutalbum "Troen & Ingen" er hvorfor? Hvorfor skulle hans kæreste og datter befinde sig i netop dén forgængerovergang netop dén dag?

Sangen "... Hvorfor?" symboliserer det absolutte nulpunkt på albummet og er samtidig et billede på de sidste krampetrækninger, inden Søren Huss formåede at give slip på de mest voldsomme følelser og igen begynde at rejse sig op som menneske og far.

- Den sang har som flere af de andre sit helt eget rum. Linjerne er meget direkte og grebet ud af virkeligheden. En aften på et værtshus var jeg blevet fuld og gik udenfor et øjeblik. Jeg kom til at se over på en fodgængerovergang, og derefter knækkede min aften fuldstændig. Jeg gik direkte hjem, satte mig ned og skrev disse linjer. Ordene væltede ud af mine hænder, og et par måneder efter hev jeg teksten frem og erfarede, at den rummer et meget tydeligt billede. En tilstand og en følelse af selvmedlidenhed og afmagt. Sangen handler i bund og grund om et menneske, der er strandet mellem to verdener. Det kunne lige så godt være en mand, der lige var blevet skilt og kæmpede om børnene, da det er et koncentrat af sorg samt en smule skyld, fortæller Søren Huss.…

Læs hele artiklen på www.fyens.dk