E n treårig dreng med grydeklip står på gulvet på pubben The Red Lion i byen Burslem i det midtengelske county Staffordshire. Han mimer rutineret til "Grease"-sangen "Summernights", der flyder fra jukeboksen.
Gæsterne er ellevilde over den lille purks charme og talent for at underholde. Drengen, der er søn af pubejerne Janet og Peter, hedder Robert Peter Williams. Hans entertainment-gen er unikt.
38 år senere er Robbie Williams én af de bedstsælgende soloartister i britisk musikhistorie. Han har solgt 80 millioner albummer og sat verdensrekord med 1,6 millioner billetter til sin "Close Encounters"-turné. Købt på en enkelt dag. Han er den mest spillede musiker i Storbritannien mellem år 2000 og 2010, og han har en karisma, der kan mærkes på 7000 kilometers afstand.…