Det må have været i efteråret 1987 eller foråret 1988, at jeg efter lang tids overtalelse af mine forældre fik lov at bruge nogle af mine lommepenge på et kassettebånd, hvor uhyggelige ansigter kæmpede sig ud fra en rød trekant.
Det var det første bånd, jeg selv købte. I en af grænsebutikkerne ved Padborg på en endagstur, dengang dåsesodavand og slik i store bøtter var lige så sjældent som vintre uden sne.
Jeg blev dermed en af de cirka 25 millioner, der investerede i briternes fjerde album, ”Hysteria”, med giganthittet ”Pour Some Sugar on Me” og et helt kuld fremragende, tidstypiske og alligevel futuristiske rocknumre.…