Enten går det bedre for Peter Sommers pladesalg, end han giver udtryk for, eller også er østjyden lige så overbelånt som alle os andre.
Hans prominente mørkeblå Volvo 70 vækker i hvert fald misundelse, da den som en supertanker i Rotterdam havn glider ind i parkeringsbåsen ved Skanderborg Station. I første forsøg vel at mærke.
Sidst han hentede mig, var det i en skrammelkasse af en udtjent Citröen, der var købt for præmiepengene til P3 Guld-prisen efter debutpladen "Valby Bakke".
På bagsædet illustrerer barnestolen og børnebøgerne med al tydelighed, at livet som rockstjerne i Østjyllands kuperede terræn ikke kun er en dans på bøgeskovsklædte tinder. Det er daglige ture til og fra børnehave, huslige
rutiner og udmattende indkøbsture.…