Neptune City lyder lidt drømmeagtigt og nærmest mytisk. Måske endda eventyrligt. Men sangeren Nicole Atkins, der er det seneste stjerneskud fra byen i New Jersey, borer en pæl direkte gennem hjertet på den hypotese. Hendes barndomsby er et hul i jorden fyldt op med skæve eksistenser og tabere i livets store lykkehjul. Den er ikke indhyllet i noget glamourøst skær, selv om selveste Jack Nicholson voksede op i samme by. Snarere et tykt lag af tristesse og havgus fra Atlanterhavet.
- Det er ikke engang en by efter amerikansk målestok. Altså, det er kun en "town" og ikke en "city", fortæller 29-årige Nicole Atkins overbærende.…