Det er tidligt på hikingsæsonen efter en usædvanlig hård vinter. Stierne i Geilos ødemark er stadig sneet til, og broerne over den elv, Karen Marie Ørsted Andersen og hendes kæreste, Mads Damsgaard Christensen, skal krydse, er endnu ikke sat op. Derfor må parret tage det meste af tøjet af og holde det ængsteligt over hovedet, mens de med usikre skridt krydser elven.
- Vandet er isnende koldt, og hvis vi vælter eller bliver revet med af strømmen, kan det have katastrofale følger. Vi befinder os in the middle of nowhere og kan ikke hurtigt finde tilbage til større veje, da de også er gemt under snedækket. Hvis vi bliver gennemblødte, risikerer vi i teorien at fryse ihjel, fordi vi ikke har skiftetøj med, fortæller Karen Marie Ørsted Andersen.…