Hvis der nogensinde har været en sammenhæng mellem indretning og musikalsk passion, er Kira Skovs Vesterbro-stue er oplagt eksempel. Fra højttalerne strømmer afslappende toner fra den anden sangerinde, interviewet handler om, mens spraglede puder, bordeaux-røde gardiner, en dekorativ lysekrone samt levende lys skaber en perfekt kulisse til den beroligende jazz.
På træspisebordet har Kira Skov anbragt en fornem cd-bog med Billie Holiday. Det er en deluxe-udgivelse for hardcore-fans, men til trods for den overvældende kvalitet begræder Kira Skov tabet af sine allerførste lp'er med den legendariske amerikanske sanger.…