- Hold nu kæft, hvor er det lækkert, udbryder Kasper Eistrup, da han sammen med Henrik "Henke" Lindstrand piller folien af coveret til lp-udgaven af "E.A.R.".
De ligner to femårige knægte, der har åbnet årets største julegave og i den grad fryder sig over indholdet. Samme begejstring gælder det musikalske indhold, der tegner et helt nyt billede af det 22 år gamle band.
- Flere af vores plader er meget dynamiske og sine steder decideret støjende rock. "No Balance Palace" kan fremstå ret larmende, hvis det kører i baggrunden, hvilket "E.A.R." på ingen måde gør. Albummet har mange stille momenter, som fungerer fint uden at kræve lytterens fulde opmærksomhed, siger bandets forsanger, Kasper Eistrup.…