Simon Staun
PR-foto: Robyn James

- Musik er en superkraft

Det har været en hektisk morgen for Jamie Cullum, som kom for sent ud af døren i sit hjem i Great Missenden i Buckinghamshire nordvest for London. Han undskylder fra sin bil, at han ikke nåede at svare på de to første opkald. Men lover at tale med avisen Danmark hele vejen til Heathrow-lufthavnen.

Den 39-årige brite har ikke tal på, hvor mange gange han har fløjet i 2019. Ej heller hvor mange koncerter han har givet. Men han ved, at koncerten onsdag 7. august i Odense bliver den sidste i meget lang tid. Den næste koncert i kalenderen er noteret i begyndelsen af marts 2020. Når Jam Days er overstået, er det familietid med tyk streg under.

- Det kan være forfærdeligt vanskeligt at få sit privatliv og arbejdsliv til at gå op med et job som mit. Du har fanget mig fra morgenstunden, hvor jeg måske er mere eftertænksom end normalt, så når du stiller spørgsmål om at savne familien, kan jeg godt få tanken, om jeg overhovedet burde turnere, når jeg har to små børn. Til gengæld ved jeg, at jeg kommer til at tilbringe de næste syv måneder i familiens skød, hvor jeg får mulighed for at opveje alle de dage, jeg er væk. Det kan ikke udelukkes, at jeg skriver et par sange, men mit fokus er at være til stede som ægtemand og far, siger Jamie Cullum.

Han ved, at det er hårdt for den ægtefælle, der går hjemme med børnene, mens den anden er ude at folde sig ud. Derfor er planen, at hans hustru, der er forfatter, skal have lov til at fokusere på sit arbejde med at promovere sin kommende udgivelse.

- Jeg kommer fra et hjem, hvor begge mine forældre arbejdede. Jeg har aldrig tænkt, at manden har mere ret til at være på arbejdsmarkedet end kvinden. De næste mange måneder er det mig, der kommer til at aflevere og hente mine døtre i skole, siger Jamie Cullum.

Han erkender, at det til tider kan være svært at få sympati, fordi hans arbejde opfattes som mere glamourøst end de flestes.

- Til tider minder det lidt om en polterabend, og jeg ville ikke bytte mit arbejde for noget andet. Men det kan være hårdt at befinde sig i. Derfor handler det om at skabe den optimale balance, hvor man lever sine drømme ud professionelt og samtidig er der som far. Jeg tror, de fleste karrieremennesker kæmper med at finde den rette balance mellem arbejde og privatliv.

Jazzen er som en svamp

Jam Days i Odense har fået sit navn, fordi tanken var, at alle mulige musikalske genrer skulle puttes ned i syltetøjsglasset og blandes. Præcis sådan arbejder Jamie Cullum, der gennem hele karrieren har forsøgt at smelte jazz, pop, rock og hiphop sammen.

- Jeg har aldrig forstået, hvorfor jeg har fået et jazzstempel. Da jeg underskrev min første pladekontrakt, spillede jeg med i fem bands. Det ene var elektronisk, det andet et rockband og det tredje et popband. Naturligvis var der også et jazzband. Det var netop med det, jeg opdagede, at jeg kunne smide små brudstykker af rock og pop ind i ligningen. Fordi jazzen er rummelig. Fordi den netop er formet af improvisation. Jazz er som en svamp, der kan suge mere til sig, end man tror, siger Jamie Cullum.

I England har jazzmusikken gyldne tider, fordi unge jazzmusikere netop lader sig inspirere af grime, house og elektronisk musik.

- Uanset om de bor i London, Leeds eller Manchester laver de musik, som føles relevant for dem og deres aldersgruppe. De vil spille musik på natklubber, hvor de kan fylde et dansegulv. De stiler ikke efter at optræde for gamle mænd i en støvet jazzklub. Da min karriere begyndte, havde jeg samme tilgang. Jeg ville først og fremmest have det sjovt med det, jeg laver. Det har ikke ændret sig siden, siger Jamie Cullum.

Sjov og seriøsitet kan sagtens kombineres. Begge dele gør sig i hvert fald gældende på Jamie Cullums seneste udspil, ”Taller”, der udkom i maj.

- For mig er det - hvis ikke sjovt - så i hvert fald underholdende og stimulerende at arbejde med sangstrukturer og tekster, som formår at udtrykke det, jeg ønsker. Jeg har siddet derhjemme og arbejdet med ”Taller”, hvilket formodentlig er en af årsagerne til, at det er blevet en mere privat plade end den forrige, konkluderer Jamie Cullum.

Drømmer om at studere fysik

Han har en ambition om, at de sange han skriver, skal have kvalitet nok til at overleve ham. Men han ved også, at det ikke er tilfældet hver gang.

- Jeg vil skyde på, at fem ud af 10 sange lever op til det mantra ... Ha ha ha. Nej, seriøst, så er der vel en sang eller to på hvert album, som har kvaliteten til at leve min tid ud. Det siger noget om, hvor svært det er at være sangskriver. Nu har jeg øvet mig i 20 år, og selv om jeg har forbedret mit håndværk markant, kan jeg ikke ramme plet hver gang, siger Jamie Cullum.

Han fylder 40 år om få uger, og når han skuer tilbage på 30'erne, har han gennemgået en markant udvikling som sangskriver og musiker. Men også som performer er han forandret.

- I dag er jeg ikke nær så tilbøjelig til at gøre, som andre siger. Eller foretage mig ting af kommercielle og ikke kunstneriske årsager. Det gælder både i forhold til at være performer og sangskriver. Jeg har heller ikke helt det samme overskud som i begyndelsen af 30'erne, hvilket betyder, at jeg er mindre tålmodig. Det ser jeg faktisk som et fremskridt, fordi jeg i højere grad fokuserer på det, jeg vil med musikken, frem for at forsøge at tilfredsstille andre. Det hører formodentlig med til at blive ældre, siger Jamie Cullum.

Han har allerede gjort sig tanker om, hvad han gerne vil opnå i 40'erne. Det spænder fra at skrive en bog til at begynde at studere igen.

- Først og fremmest vil jeg gerne skrive en musical, hvor alle sange tilsammen fortæller en helstøbt historie. Det ville være en spændende udfordring. Jeg vil også gerne skrive en bog. Om det skal være fiktion eller ej, ved jeg ikke endnu. Jeg vil også forbedre mig som pianist og blive bedre til at læse noder. Jeg drømmer om en dag at kunne sætte mig ned og spille Bach eller Chopin ved at læse de oprindelige nodeark. Jeg vil også gerne dykke mere ned i musikteoretiske emner og gå i dybden med kompositionslære. Måske kunne jeg endda finde på at studere fysik. Jeg drømmer ikke om at skifte branche, men jeg er vanvittig interesseret i emnet. Privat handler det ganske enkelt om at opdrage to selvsikre, velfungerende, velopdragne og nysgerrige piger, som har mod og lyst til at gå på opdagelse i verden, siger Jamie Cullum.

Ville gerne møde Prince

Siden 2011 har Jamie Cullum været vært på BBC, hvor han har sit ugentlige program ”The Jazz Show with Jamie Cullum”. Der interviewer han andre musikere om alt fra skriveblokering til inspirationskilder.

- For at få kunne spytte noget interessant ud skal man også have noget tilsvarende interessant ind. I mødet med andre musikere opstår der idéer, som jeg kan brygge videre på, præcis som jeg gør, når jeg har læst en god bog, set en interessant film eller gået på opdagelse i en smuk kunstudstilling. Som musiker er det sindssygt inspirerende at kunne tale med Van Morrison, Paul Simon og Billy Joel for at nævne nogle af de mest prominente gæster. Jeg har også haft Clint Eastwood med i et program, hvor han fortæller om musik, der har betydet noget for ham. Jeg går aldrig ud fra pressemeddelelser, men spørger om de ting, jeg gerne vil vide. Hvordan tackler man dårlig selvtillid, hvad gør man, når man løber tør for idéer. Har de gode råd til studiet. Det er ekstremt stimulerende, siger Jamie Cullum.

Han er ofte blevet spurgt om, hvilken musiker han allerhelst ville have i studiet. Svaret falder prompte: Prince.

- Hvis vi ser bort fra det faktum, at han er død, ville jeg elske at tale med Prince. Ikke kun af de oplagte grunde. Men fordi jeg gerne vil høre, hvad det betyder for et menneske at være så kompromisløst. Jeg er dybt fascineret af, hvordan nogle af vores største musikere har ofret alt for musikken. Hvis man skal være så fuldbyrdet en kunstner, kan man ikke samtidig være en god far og ægtemand. Det kræver en selviskhed, jeg slet ikke er klar til at mønstre. Jeg ville gerne spørge Prince, hvordan det er at ofre ægteskaber og børn på kunstens alter. Jeg tror ikke, jeg kunne gøre det samme. Jeg holder for meget af min kone og vores børn og bliver oprigtig berørt ved tanken om at skulle leve uden dem. Du har ramt mig en morgen, hvor jeg er særligt reflekterende, siger Jamie Cullum.

God kommunikation er altafgørende

Under arbejdet med sit seneste album, ”Taller”, har Jamie Cullum tilstræbt at være en bedre kommunikator. Blandt andet ved at være mere personlig. Det har også påvirket hans koncerter, hvor han selv fornemmer, han har ændret karakter.

- Mine seneste koncerter har for mit vedkommende været nogle af de mest emotionelle og kraftfulde, jeg kan huske. Mine følelser er på en måde skåret mere skarpt. Mere tydeligt. Publikum har kunnet mærke mig - altså den private Jamie - mere end før, og det har skabt nogle vidunderlige øjeblikke. Der har naturligvis altid været skønne øjeblikke i mine koncerter, men jeg har fornemmet, at kommunikationen mellem publikum og mig har nået nye højder. Det bekræfter, at god kommunikation er umådeligt vigtigt i alt, vi foretager os. Det gælder vores parforhold, i vores arbejde og socialt. I alle aspekter af livet kommer man længere med god kommunikation, siger Jamie Cullum.

God kommunikation kan også være en velskrevet sang, der indkapsler en særlig stemning, som ræsonnerer hos lytteren. Selv har han oplevet det med Sufjan Stevens' album ”Carrie and Lowell”.

- Det er et album, hvor Sufjan synger om sin mors skizofreni og om, hvordan hun forlod hjemmet, da han var barn. Jeg har ikke oplevet det samme - heldigvis - men albummet rammer mig alligevel umådeligt hårdt, fordi jeg kan sætte mig ind i ensomheden, frustrationerne og desperationen. Han taler om nogle specifikke følelser og observationer, som tricker noget inde i mig. Når jeg hører det album, kan jeg se mit barndomsværelse mere tydeligt end på noget andet tidspunkt. Det står så skarpt, at jeg kan fornemme teksturen i gulvtæppet. Jeg kan mærke fibrene i tæppet på min seng. Musik kan give en adgang til nogle minder, som er umulige at fremkalde i andre sammenhænge. Det er en af grundene til, at musik er en superkraft, siger Jamie Cullum.

Han har lavet en coverversion af Sufjan Stevens' ”The Seer's Tower”. Men det er langtfra den eneste cover, han har kastet sig over. Flere af hans coverversioner af Ray Charles, Rihanna, Radiohead og Lady Gaga er lige så populære som hans egne sange. Jeg tilbyder ham 20 pund, hvis han spiller Radioheads ”High & Dry”.

- Ha ha ha ... Du behøver ikke betale mig for at spille den. Hvis jeg skulle spille den i Odense, er den gratis, siger han klukkende, netop da han ankommer til Heathrow.