Mads Damsgaard Kristiansen er ét stort smil. Han er lige vendt tilbage til Amager efter tre dage med koncerter på hjemøen Fyn og i Jylland. Koncerterne er hans fix og hans frirum. Hans motionscenter og kirke.
- Jeg bliver renset og processerer noget, jeg ikke får bearbejdet andre steder. Jeg føler mig simpelthen som et bedre menneske, når jeg har stået på scenen. Derfor må der aldrig gå seks måneder mellem to koncerter, som tilfældet var denne gang. Jeg går i stykker, hvis jeg ikke spiller, siger Mads Damsgaard Kristiansen, som på scene og album kalder sig Goss.…