Når det amerikansk-ukrainsk-etiopisk-russiske vanvidsband Gogol Bordello optræder torsdag aften på Posten, er det anden gang inden for et år, det otte mand store band optræder i Odense.
Sidste år fik bandet æren af at åbne Tinderbox Festival, hvilket på papiret var et ærefuldt hverv. Men at optræde klokken 14 en torsdag eftermiddag er ikke optimalt. Slet ikke for et band, der lever af at få publikum med på deres maniske, musikalske galej.
- Jeg vil ikke tale ned til festivalpublikummet, men som de fleste andre musikere foretrækker jeg klubkoncerter. Når vi optræder på Posten, bliver det på alle parametre mere svedigt og intenst. Følelserne får mere frit løb for mit vedkommende, og det betyder, at det på et kunstnerisk niveau er mere tilfredsstillende, siger forsanger og ankermand Eugene Hütz.
Gogol Bordellos Posten-koncert er gruppens 14. i Danmark, siden bandet debuterede på dansk grund i 2003 på Roskilde Festival. De første mange år var det især Vega i København og Roskilde Festival, der bookede dem. Men de seneste år har de udvidet territoriet og optrådt på Northside i Aarhus og Tinderbox i Odense.
Elsker natten
- Vi har vel nogenlunde været i Danmark en gang om året, og uden at lefle alt for meget må jeg konstatere, at vi altid møder et veloplagt publikum. Hvis ikke, der var et publikum, var der heller ingen grund til at vende tilbage igen og igen. Vi har et meget simpelt mantra i bandet, vi rejser derhen, hvor vi mærker kærligheden til vores musik, siger Eugene Hütz.
Selv om han er kaptajnen på Bordello-fartøjet, underspiller han lidt sin rolle.
- Gogol Bordello er en enhed, hvor alle medlemmer bidrager til kreativiteten. Jeg er tilfældigvis ham, der skriver de fleste af sangene og synger dem. Vi får alle afløb for vores respektive musikaliteter, hvilket skaber et fælles unikt udtryk, siger Eugene Hütz.
På gruppens seneste album udvidede han repertoiret ved at producere albummet. Men den rolle har han i bund og grund altid udfyldt uden at stå krediteret for det.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg i teorien produceret alle vores plader, selv om der har stået mere prominente producernavne på coveret. Jeg har haft fingrene med i nærmest alle beslutninger, derfor har jeg nu taget patent på producerdelen. Men det handler i høj grad også om, at jeg er en natugle. Jeg elsker natten og trives bedst i tidsrummet mellem midnat og klokken fire-fem stykker om morgenen. Det er det optimale tidspunkt at sidde i et studie og pusle med brikkerne til det puslespil, et album er, siger Eugene Hütz.
Han fortæller, at han flere gange undervejs har siddet i studiet og følt sig som en teenager, der stødte på en musikalsk guldåre.
- Jeg har haft flere oplevelser undervejs i arbejdet med albummet "Seekers and Finders", hvor jeg fik samme fornemmelse i maven, som da jeg som dreng stod i en kælder eller en garage og fandt på en akkord eller et omkvæd, der føltes som det pureste magi. Det fantastiske er, at den magi nogle gange spreder sig til mine bandmedlemmer og derfra videre til publikum i hele verden. Et specielt øjeblik helt alene for mig selv en sen nattetime kan ende med at blive delt til millioner af mennesker. Det er fandeme da vildt, konstaterer Eugene Hütz.
De obskure år
Gogol Bordellos musik er lige så kompleks som Eugene Hütz baggrund. Han er født og opvokset i Ukraine, hvor hans far spillede med i ét landets første rockbands. Efter Tjernobyl-ulykken i 1986 flygtede han med sine forældre gennem Polen, Ungarn, Østrig og Italien, inden familien endte i USA. Efter en årrække i Vermont flyttede Eugene Hütz til New York, hvor han er tilbage efter en sydamerikansk afstikker.
- New York er det sted, jeg har boet længst tid i mit liv. Jeg er glad for at være tilbage efter en årrække i Brasilien, som jeg forelskede mig i på en turné. Faktisk forelskede jeg mig i en pige derfra, som fik mig lokket til landet. Jeg faldt pladask for dets vibrationer og afslappede livsstil. Mens New York er ultrafokuseret, er Brasilien det diametralt modsatte. Så jeg fik udforsket nogle sider af mig selv og andre måder at leve på. Det var herligt at se, at man kan leve på andre måder end den angelsaksiske med ekstrem planlægning og høj arbejdsmoral. Man kan faktisk eksistere og leve fint i et land, hvor ingen møder op til aftalt tid, siger Eugene Hütz og ler.
Han fortæller, at der inden for astrologi findes et begreb, der hedder "Years of obscurity". Det handler om, at alle mennesker i en periode i deres liv skal foretage en rejse ind i det obskure.
- Det er sundt for alle mennesker at kaste sig ud i noget, der strider mod deres vaner. Mod deres personlighed. Mod deres temperament. Jeg elskede at blive suget ind i den latinamerikanske livsstil, der er umådelig anderledes end mit liv i USA eller Ukraine. Efter syv år konstaterede jeg, at New York er mit hjem. Hvis du stopper mig på gaden og spørger, hvor jeg kommer fra, ville New York være svaret, siger Eugene Hütz.
Verden er én stor legeplads
Årene i Brasilien har ikke umiddelbart sat dybe spor i gruppens musik. Det er stadig et løjerligt miks mellem østeuropæiske balkan-toner og vestlig rockmusik. I et uortodokst miks, som Eugene Hütz ikke kender blandingsforholdet på.
- Jeg har aldrig gidet bruge tid på at analysere, om Gogol Bordello er et amerikansk band med østeuropæiske referencer eller omvendt. Jeg ser os selv som en flok bagersvende, som putter alverdens ingredienser ned i en skål og rører rundt. Vi bager en musikalsk kage på fingerspidsfornemmelser. Nogle gange smager den vidunderligt. Andre gange kaster man det hele op igen, siger Eugene Hütz og ler højt.
Når kagen smager godt, er normen i musikbranchen, at man skal benytte samme opskrift. Den tilgang bifalder Eugene Hütz ikke.
- Listen over bands, der har fulgt samme opskrift i flere årtier og i teorien udgivet den samme sang igen og igen og igen, er lang. Der er mange ikoniske bands, som har haft succes med den formel. Det er på ingen måde Gogol Bordellos idégrundlag. Vi har aldrig lavet den samme plade to gange. Vi er konstant i bevægelse. Både når det kommer til kunstnerisk fornyelse og turnévirksomhed, siger Eugene Hütz.
At gruppen er yderst aktiv i forhold til at turnere, kan man få vished for på gruppens hjemmeside. Her kan man se, at oktetten alene i resten af maj giver 16 koncerter ud over den på Posten.
- Hvis man ser på vores turnéplan, ser den skræmmende intens ud. Men det er kun, hvis man ikke aner, hvad man laver. Jeg er lidt en prins af landevejen og har rejst så meget i mit liv, at jeg næsten har det som at komme hjem, uanset hvor vi spiller, siger Eugene Hütz.
Han har også den holdning, at verden er én stor legeplads for et band, der er så ekstrovert som Gogol Bordello.
- Der er så meget liv derude. Så megen ild og lidenskab. Derfor føles det aldrig som en sur pligt. Aldrig som det samme scenarie. Hver dag byder på overraskelser, som gavner sjælen. Overraskelser, man aldrig ville have fået, hvis man lænkede sig fast til sin boligblok og aldrig forlod sit helle, siger Eugene Hütz.
Han og de øvrige medlemmer har ikke nogle deciderede mål for Gogol Bordellos fremtid.
- Vi synes, at fastlagte mål er kedelige, irrelevante og ubrugelige. De eneste håndfaste mål, jeg personligt har for fremtiden, handler om at leve et interessant og åndeligt frodigt liv. Hvis man har den holdning, bliver det ofte en selvopfyldende profeti, siger Eugene Hütz.…