Det har været forunderligt og fascinerende at følge Frederik Vedersøs transformation som mand og musiker gennem et årti. Da jeg mødte ham første gang for 10 år siden, var hans skæg nærmest kun små kejtede stubbe, mens det i dag minder om en vildmark, man har lyst til at begive sig dybt ind i på eventyr.
Dengang gik han i posede bukser, hættetrøje og skatersko, hvilket får hans aktuelle sørøverlook til at virke endnu mere surrealistisk. Det er umuligt ikke at lade blikket fæstne sig ved hans rødlakerede negle, da han giver hånd for derefter at trække mig ind til sit bryst til en gedigen mandekrammer, der tømmer mine lunger for Frederiksbergs benzinos.…