Musik: For tre år siden satte Frederik Valentin sig til rette ved et Steinway-flygel i Central Exhibition Hall i Skt. Petersborg. I den store sal var stolerækkerne fyldt med sortklædte publikummere, hvis ansigter var gemt bag sorte ansigtsmasker. Det mindede om en scene i Stanley Kubricks ”Eyes Wide Shut”, men den fynske musiker var ikke med i en film. Det skete i virkeligheden.
- De havde ikke sat forstærker til flygelet som aftalt, derfor var jeg nødt til at tæve tangenterne med mine knoer. Jeg var stadig i gang med at lære at spille klaver og improviserede i forvejen hele koncerten, så de der ambassadetyper har formodentlig aldrig set eller hørt noget lignende. Det er også noget af det mest dekadente, jeg har oplevet som musiker, siger Frederik Valentin i sit kombinerede atelier og studie på Nyrnberggade på Amager. Et sted, han omtaler som sit laboratorium.…