Siden kasserne blev opfundet, har folk af enhver slags elsket at putte andre ned i dem. Især musikanmeldere har om nogen et nærmest sygeligt behov for at kategorisere og genrebestemme bands.
Denne overdrevne trang mærker bands som Figurines konstant. Senest er de blevet sammenlignet med selveste Beach Boys, hvilket umiddelbart ikke synes specielt nedladende.
- På én enkelt sang på det seneste album "When The Dear Wore Blue" har vi nogle vokalharmonier, der rigtigt nok minder meget om Beach Boys, men derfra og så til at kalde os for et Beach Boys-lydende band er jo latterligt. På albummet «Skeleton« fik vi et Creedence Clearwater- og Neil Young-prædikat, så om ikke andet er det da respektindgydende navne, vi sammenlignes med, konstaterer forsanger Christian Hjelm.…