Nogle af rockhistoriens største navne har optrådt på Midtfyns Festival, der især i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne kæmpede med Roskilde Festival om at præsentere det mest vanvittige program.
I 1998, da Disneyland After Dark efter en retssag var blevet til D-A-D, optrådte det danske band på rockscenen efter Nick Cave and the Bad Seeds. Et år hvor man også kunne opleve Faithless, The Prodigy, Moby, Simple Minds, Robbie Williams, The Coors, Del Amitri og Wyclef Jean.
- Jeg må advare om, at jeg har svært ved at huske alle detaljer fra en karriere, som strækker sig over 40 år. Men det står tydeligt i min hukommelse, at Midtfyns Festival i en årrække bød på et program, der sagtens kunne matche Roskilde Festival. De overhalede den endda som landets største på et tidspunkt, siger Jesper Binzer.…