Christian Hjelm har altid vidst, at der gemte sig et dansksproget album inde i hans nordjyske mavesæk. Hvornår albummet skulle komme til verden, har han haft lidt svært ved at beslutte. Han frygtede, at kollegerne i Figurines ville vende ham ryggen.
- Når man har været med i et band, siden man var 17 år, føler man et stort ansvar. Man er en del af et broderskab, som man har åndet og levet for i hele ens voksenliv. Jeg var hundebange for, hvad de andre ville tænke, når jeg kastede mig ud i det her soloprojekt. Heldigvis reagerede de helt modsat af, hvad jeg havde ventet. De bakkede mig op og sagde, at de anså det for at være det mest naturlige i hele verden, fortæller en lettet Christian Hjelm.…