Simon Staun
Foto: Simon Staun

Gyldne vibrationer i vente

Musik: Lyden af en dåseøl, der åbnes, byder velkommen i Causa Suis kombinerede studie og øvelokale i et kælderrum tæt på Odense Havn. Bandets fire medlemmer, hvoraf to bor i Odense og to i København, er sammen for at øve inden årets blot to koncerter.

Den ene foregår lørdag 12. september på Jaiyede Festival på Teater Momentum. Det er kvartettens første koncert i Odense siden en optræden på Kansas City i 2013 til den hedengangne festival Leaves.

- Der går måneder mellem, vi mødes, så når vi er sammen, spiller vi typisk seks-syv timer i streg. I gamle dage kunne det sagtens være dobbelt så lang tid, men det går ikke med børn, job og to mand, der skal tilbage til København, siger trommeslager Jakob Skøtt, mens han tømmer en rygsæk for bornholmske øl og smider dem i øvelokalets klejne køleskab.

Læs hele artiklen på www.fyens.dk