Simon Staun
Foto: Trondur Dalgaard

- Hvad skulle jeg være stolt af?

Inden interviewet med Bent Fabricius-Bjerre havde jeg spurgt biografi-forfatteren Danni Travn til råds. Hvad kunne jeg tillade mig at spørge ind til? Hvordan er Bent Fabricius-Bjerre på tomandshånd? Kunne jeg troppe op i shorts?
Jeg fik at vide, at Bent Fabricius-Bjerre muligvis ville være ét af de flinkeste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Samt at det ville være et sats at møde op i Odense Koncerthus iført shorts. Den første påstand viser sig at holde stik.

- Skulle det være et problem, at du kom i shorts! Nej, nu må du holde op. Jeg er bedøvende ligeglad med, hvordan du klæder dig. Da jeg var barn, gik jeg i shorts, selv om der kun var 10 grader. Jeg går faktisk ikke særlig meget op i tøj og mode. Jeg har kun jakke på, når jeg er på scenen. Jeg køber dog god kvalitet og har haft den samme stil det meste af livet. Det irriterer mig, hver gang der kommer et stilbrud. Jeg sprang ikke med på moden i 1970'erne, da buksebenene pludselige skulle være så brede, siger Bent Fabricius-Bjerre og viser med sin arme, hvor brede trompetbukserne var.…

Læs hele artiklen på www.fyens.dk