Den ranglede, denimklædte Ben Bridwell ligner en omvandrende skamstøtte for mislykkede tatoveringer. Hans hals og de tynde arme er sået til med halvsløsede, nærmest barnlige motiver uden nogen som helst form for sammenhæng. Fabeldyr, snørklede mønstre og ikoner vrimler rundt i et stort virvar.
Hans tænder er skæve som et gammelt, vindblæst hegn, og skægget rundt om munden filtret som ståluld. På mange måder ligner han mere en vagabond end en feteret rockstjerne. Det har sin helt naturlige forklaring, da den nu succesfulde musiker levede som hjemløs og ikke søvnløs i Seattle. Den lidet glamourøse fortid har han aldrig fortrængt eller benægtet. Han har mere respekteret den som et vitalt kapitel i skildringen af hans liv og jagten på hans amerikanske drøm.…