Simon Staun
Pr-foto: Elisabeth Eibye

Alphaerne har genfundet beatet

Hvis man var så heldig at opleve Alphabeat til sommerens Grøn-koncerter, ville man have bemærket, at de seks medlemmer var ved at bruse over af begejstring og spilleglæde. Som en musikalsk hindbærsodavand, der er blevet rystet længe og endelig får knappet kapslen af.

Denne artikels forfatter var til stede for at anmelde koncerten i Odense og kunne nærmest ikke få armene ned af begejstring. Ikke bare fordi bandet spillede røven ud af bukserne, men også fordi de to nye sange fra det netop udgivne album, "Don't Know What’s Cool Anymore", indikerede, at Alphabeat ikke har tænkt sig at lukrere på gamle hits.

Bandet har benyttet genforeningen til at skrive en række dybsindige og selvreflekterende sange. Foruden et par af den slags "Classic Alphabeat", der gør det umuligt ikke at smide alle hæmninger og slippe den indre dansedæmon fri.

Det kræver næsten talent at have hørt radio det seneste halve år uden at støde på første single "Shadows", der swinger med usvigelig træfsikkerhed og den karakteristiske flair for en gennemført popsang, som Alphabeat blev født med. Selv er bandets ene forsanger, Stine Bramsen, og den ene af tre Anderser - guitarist Anders Bønløkke - ganske fornøjede med sangen.

- "Shadows" indkapsler alt det, Alphabeat gerne vil være anno 2019. Et band med et fængende popbeat, som er så tilpas simpelt, at det går lige ind hos alle. Et band, hvor man tydeligt kan fornemme euforien ved både fællesskabet og musikken. Hele idéen med at gendanne bandet har været at finde tilbage til glæden, og den hører man fra første sekund i denne sang, siger Anders Bønløkke.

Skruer ned for vildskaben

Med tanke på Grøn-koncerterne virker det næsten akavet at spørge, om kemien og energien i bandet er anderledes end i 2013, da de seks medlemmer besluttede at gå hvert til sit på ubestemt tid.

- Der er altid en grund til, at man vælger at tage en pause. Vi havde ikke energien og den samme nydelse ved at lave musik og optræde sammen, derfor trak vi stikket. I de seks år, der er gået, har vi hver især spekuleret på, hvad vi er gode til. Hvad der er unikt ved Alphabeat? Hvad det betyder for os at være i et band? Svarene har vi brugt til at genopbygge bandet, og når vi er sammen i øvelokalet eller studiet, har jeg det næsten som om, at det er første gang, vi mødes. Fordi energien er så intens, siger Stine Bramsen.

Selv for Alphabeat kan det blive for energisk. På Grøn skulle bandet af med seks års opsparet energi på kort tid. Da den blev lukket ud, blæste det ikke bare publikum omkuld.

- Vi væltede selv rundt på scenen, fordi det var så utæmmet og eksplosivt. Det virkede næsten amatøragtigt at falde over hinanden, men til gengæld var det hamrende autentisk, fordi vi bare åbnede alle sluser på vidt gab, siger Anders Bønløkke.

Nu er der gået knap fire måneder, hvor medlemmerne er blevet enige om, at der skal skrues lidt ned for vildskaben på den forestående turné.

- Det handler ikke om, at Alphabeat skal være et mindre energisk band. Det handler om, at vi skal lægge en lille smule låg på nogle af sangene for at skabe den optimale balance. Det har vi brugt lang tid på at drøfte her i efteråret, og vi føler især at nye sange som "Sometimes" og "The Answer" er med til at løfte den opgave, siger Stine Bramsen.

En falleret popstjerne

"Sometimes" emmer af country og fællessang ved et knitrende lejrbål. Sangen, som Anders Bønløkke har skrevet, var den første sang, Stine Bramsen blev bedt om at synge, da Alphabeat for et års tid siden mødtes for første gang i øvelokalet.

- Da drengene ringede til mig, gik jeg rundt derhjemme og lyttede til Kacey Musgraves og Dolly Parton. Jeg har aldrig været så meget i country-mode i hele mit liv, så det virkede nærmest forudbestemt, at jeg skulle inviteres ned for at synge en sang med så megen country-feeling. Jeg kunne med det samme mærke, at der var en nerve i den sang, som kunne være med til at definere, hvordan Alphabeat kunne lyde i 2019, uden at det føltes falsk, siger Stine Bramsen.

Anders Bønløkke har dyrket mange bands, hvis musik der ikke tidligere har været plads til at lade sig inspirere af i Alphabeats sange. Det er der ændret på nu, hvor spændvidden i den musikalske livrem er udvidet med mindst to huller.

- For to år siden hørte jeg et album med Mike Posner, som jeg mødte i Texas for nogle år siden. Han var sådan en Justin Timberlake-agtig type, som fik et stort hit i USA, men derefter kørte fast. Han udgav ikke noget i en årrække men vendte tilbage med et meget country-inspireret album, hvor han synger om at være falleret popstjerne. Det kunne jeg virkelig relatere til på det tidspunkt, og den autenticitet, han repræsenterer, inspirerede mig til "Sometimes". Jeg forsøgte at skrue ned for countryen, men der var ikke noget at gøre, siger Anders Bønløkke næsten undskyldende.

Alphabeat når nye højder

Mens Stine Bramsen har prøvet sig af som solist, har andre i bandet kastet sig over helt nye brancher eller taget en uddannelse. De mange nye kompetencer har på hver sin måde løftet Alphabeat til nye højder.

- Vi føler os på alle måde som et stærkere hold, fordi alle har afsøgt nye territorier. Vores keyboardspiller Rasmus og bassist Anders Reinholdt har arbejdet med film i forskellige former, hvilket betyder, at de har haft enorm indflydelse på vores to seneste musikvideoer. Vores trommeslager Troels har arbejdet på et pladeselskab, hvor han har taget nogle sindssygt brugbare redskaber med fra, siger Stine Bramsen.

De mange nye kompetencer har også haft den bivirkning, at bandmedlemmerne er mindre blufærdige, når de skal præsentere nye idéer.

- Jeg kan tydeligt mærke, at vi ikke er så tilbageholdende i forhold til at komme med indspark, som vi var engang. Alle bidrager, og personligt er jeg i langt højere grad involveret i sangskrivningen, som jeg ikke har været en del af tidligere. Efter mit soloprojekt har jeg fået den pondus, det kræver at gå ind i det rum sammen med to "tunge" sangskriver-drenge som Anders SG og Anders Bønløkke, siger Stine Bramsen.

Når der skrives sange, er sigtekornet ikke indstillet på "hit". Men noget så udefinerbart som "den gode oplevelse".

- Vi er ikke så kalkulerede, som vi var engang. Fokus er først og fremmest at nyde samværet om musikken. Musikerlivet er pissehårdt, hvis man glemmer at nyde det undervejs. Vi forsøger at sætte pris på hver eneste dag og jagter et smukt og mindeværdigt punktum for Alphabeat. Eller et pausekomma. Baseret på den netop overståede pause er det dumt at love, at vi kører på fuldt blus de næste 10 år. Vi fortsætter så længe, energien og glæden er intakt, siger Stine Bramsen.

Alphabeat indleder bandets indendørsturné 23. november i Aarhus Congress Center. Derefter står den på KB Hallen, inden Alphabeat genoptager turnéen efter jul. Pr-foto: Elisabeth Eibye

En positiv virkelighedsflugt

Selv om medlemmerne stadig er i begyndelsen af 30'erne, kan man tydeligt fornemme, at der er et mere modent fokus i sangene i Alphabeat vol. 2.0. Sangene "Don't Know What's Cool Anymore" og "Back of My Bike" er oplagte eksempler med nogenlunde identisk nostalgisk nerve.

- Vi har fundet ud af, at vores fælles historie har et potentiale, som vi sagtens kan folde ud i vores sange. Vi har oplevet mange vilde ting på både godt og ondt, som helt naturligt bør udmønte sig i sange. Vores nye sange fortæller derfor en mere ærlig og personlig historie om Alphabeat end sange som "Fascination" og "10.000 Nights", som mere skildrer en bestemt følelse, siger Stine Bramsen.

"Sing a Song" fremhæver hun som den mest modne af de nye sange. En sang, bandet aldrig ville have skrevet inden pausen.

- Sangen fortæller historien om, hvordan vi til en vis grad skjulte os bag et skjold af smil og vink, selv om vi indimellem havde det pissehårdt. Det er lidt et kvantespring for Alphabeat, at vi tør lægge kortene på bordet. En sang som "The Answer" understreger også, at vi er blevet så gamle, at vi ikke bekymrer os om, hvad der er god smag. Vi smider det vilde gospelkor på i slutningen af sangen, hvilket vi med garanti ikke havde turdet, da vi var 25 år, siger Stine Bramsen.

Anders Bønløkke griber den med gospelkoret. Det handler om at komme op at flyve med musikken som vinger.

- Essensen af gospel er at blive løftet op. Og opløftet. Teksten er en smule småreligiøs, men den kan lige så godt tolkes som en positiv virkelighedsflugt. Vi søger i hvert fald væk i musikken, og i et gospelkor bliver den enkelte en del af et fællesskab, hvilket for en stund kan løfte én væk fra en triviel dagligdag, siger Anders Bønløkke.

Enorm eksponering

Når Alphabeat optræder 23. november i Aarhus Congress Center, er det med en helt frisk succesoplevelse i bagagen. Gruppen har netop givet en intimkoncert for blot 100 publikummere, der som de første fik æren af at høre samtlige nye sange fra albummet "Don’t Know What’s Cool Anymore".

- Vi spillede albummet fra start til slut. Det føltes så rigtigt. Så forløsende. Alle i bandet har været med til at skabe albummet, og jeg tror, jeg taler for de andre, når jeg konkluderer, at vi havde den bedste fornemmelse i maven længe. Det var en optimal generalprøve inden vores største koncert som headliner i mange år i Aarhus, siger Stine Bramsen.

Det er ikke den eneste mindeværdige oplevelse dette efterår, hvor bandet fik én af den slags invitationer, som er de færreste danske bands forundt. Alphabeat blev inviteret med i det engelske The Graham Norton Show, der gennemsnitligt har 4,4 millioner live-seere og mange flere seere, hvis man tæller streaminger og Youtube-klip med.

- Fra vi fik at vide, at vi havde fået en invitation, til vi stod i showet, gik der sindssygt kort tid. Det var huhej af sted med fly og direkte i studiet. Det var først, da vi pustede ud bagefter, at vi for alvor kunne begribe det. Det er helt vanvittigt at se listen over gæster i det show, og eksponeringen er af samme grund enorm. Man kan se, hvor meget det betød for Lukas Graham og MØ at blive eksponeret i diverse talkshows i USA. Vi krydser fingre for, at briterne blev mindet om, hvem Alphabeat er, siger Stine Bramsen.

Og hvis nogen i Danmark skulle have glemt, hvem Alphabeat er, har de to medlemmer et kort resumé som ekstranummer:

- Alphabeat er et popband, som ofte overrasker dem, der hører os første gang live. Vi er et ærligt, nærværende og storsmilende band, der byder op til dans, men også spiller sange, som giver en tåre i øjenkrogen. En vigtig pointe er, at vi ikke længere kun en ungdommelig festmaskine. De nye sange har en dybde og nogle budskaber, som viser en mere moden side af bandet og skaber en bedre balance i koncerterne. Kom selv og hør.