Simon Staun
Foto: Asbjørn Sand

Stilheden er stærk

Det er den tyske hovedstad Berlin, pladekøbere fra hele Europa forbinder himmelstormeren Agnes Obel med. Alligevel er det i købstaden Flensborg, den 29-årige musiker har fundet et hul i en overfyldt kalender, da hun senere samme dag skal give intimkoncert på det udsolgte spillested Max, der i weekenden lever livet som diskotek. Den halvsørgeligt udseende bygning med pastelfarvet facade er centralt beliggende på havnefronten i den nordtyske by, hvor en ubehagelig kølig vind fejer hen over den slidte asfalt.

Agnes Obel fryser tydeligvis, da hun stiger ud af bandbilen, der samme morgen er kørt fra Hamborg, hvor hun gav koncert aftenen inden. Hendes hånd giver et forsigtig klem som goddag, mens hun skutter sig og sørger for, at hendes halstørklæde dækker halsen helt til. Hun er ikke svær at lokke med på en nærliggende tyrkisk restaurant til lunende cappuccino og lidt flere varmegrader, da det viser sig, at spillestedet ikke åbner dørene før to timer senere.…

Læs hele artiklen på www.fyens.dk