Drømme er til for at gå i opfyldelse. Og 85.000 publikummere må tænke barmhjertigt tilbage til dengang, de spottede et stjerneskud og ønskede at få lov at overvære verdens største rockband, der med stor sandsynlighed leverede deres sidste koncert på dansk grund søndag aften.
Selv måtte jeg knibe mig eftertrykkeligt i samtlige lemmer, da Rolling Stones entrede en gigantisk scene, der kunne være verdens niende vidunder. Bandet er selvsagt det ottende.
Nu kommer de. Det er dem. Kongerne. Spradebasserne. Rockmusikerne. Æret være deres musik, tænker jeg, mens kvartetten indleder med fænomenale "Jumping Jack Flash" og supertændte "It's Only Rock'n'Roll".…