Det er yderst dristigt at indlede en koncert med sit allerstørste hit. Men Texas kaster sig ud i "I Don't Want a Lover", mens mange tilskuere stadig er i færd med at finde stå- og siddepladser og tanke øl.
Forsanger Sharleen Spiteri virker en smule distanceret, og bandet kan heller ikke klandres for at være overmåde engageret under de første numre. Spiteris stemme er mildest talt ikke overbevisende. Den virker ordinær, uden kant og ude af stand til at nå den dybde, der har været med til at skabe bandets succes.
Det hjælper heller ikke på intensiteten, at teknikken driller, så fire-fem numre skæmmes af hyletoner. Men så er det, at Sharleen Spiteri viser det berømte format, der kan være så udslagsgivende for, hvordan en koncert udvikler sig.…