Musik: Hvis nogen går rundt i Svendborg Kommune og spekulerer på, om det betyder noget at betale til kulturen via skattepengene, burde de modtage en optagelse af koncerten med Patina lørdag aften på Borgerforeningen.
Det er noget nær det perfekte vidnesbyrd om, hvor langt man kan komme som band, hvis man vokser op i en gødet muld, hvor der er musikskoler og øvelokaleforeninger at boltre sig i. At vokse i.
Opvarmningsbandet Absurd, som naturligvis også stammer fra Svendborg, viste sammen med Patina, hvordan rejsen fra ungt band med stort potentiale til et voksent band, som har indfriet potentialet til fulde, kan se ud.…