For en måned siden fyldte Lenny Kravitz 60 år. Men den amerikanske rockmusiker er ingenlunde på vej til at være pensionsmoden. Det står lysende klart allerede et minut inde i åbningsnummeret ”Are You Gonna Go My Way?” fra 1993.
Midtvejs i den ikoniske rocksang med det letgenkendelige riff har jeg tilgivet, at han og bandet går på scenen 16 minutter for sent. Det er så tæt på det akademiske kvarter, som man kan komme. Den sang er en eminent koncertåbner med sin frådende energi.
Lenny Kravitz er ikke akademiker, men minister of rock and roll, som han skriger ud over Tinderbox-publikummet på sangen ”Minister of Rock’n’Roll”. Frit oversat er det vel rock'n'roll-prædikant, hvilket passer perfekt under det meste af koncerten.…