Musik: Der er en håndfuld koncerter på Posten, jeg kommer til at huske resten af mit liv. Torsdag aften kom der endnu et navn på listen, da Eee Gee gav sin første koncert i Odense.
Efter at have hørt hende synge på tætteste hold i Sydfrankrig, hvor hun hjalp Andreas Odbjerg med at forløse nye sange i oktober, havde mine forhåbninger nået et urealistisk højt niveau inden Posten-koncerten. Men for en gangs skyld viste mine forventninger sig at holde stik.
Efter en aldeles glimrende opvarmning af den velsyngende og karismatiske Selma Higgins viser Emma Grankvist allerede fra åbningsnummeret, hendes seneste single ”New Years Ex”, at hun befinder sig et trin eller to over den unge kollega. Faktisk et trin over de fleste danske kolleger.…